Ansøg om en stadeplads til husflidsmarked ved Jul i Den Gamle By 2024
Vi søger nu engagerede og kreative stadeholdere, der vil sælge varer til de tusindvis af gæster, der bl.a. besøger staderne i Den Gamle By hver jul.
Praktisk info
I 2024 er det muligt at få stadeplads to forskellige steder, i Bendtsens Pakhus, 1. sal (indgang fra Torvet) samt i to træboder i Aagade.
Det er muligt at få stadeplads i varierende, afgrænsede perioder fra 15. november til og med 22. december.
Ansøgning
Vi forbeholder os retten til at prioritere blandt de indkomne ansøgninger, så variation i vareudbuddet sikres. Det vil øge din chance for plads, hvis du ønsker flere perioder, og du er fleksibel.
Du kan læse mere om retningslinjer for deltagelse her:
Invitation til Jul i Den Gamle By 2024
Du søger om en plads ved at sende os:
- Ansøgningsskema
- Mindst tre fotos af de varer, du ønsker at sælge
Du bedes nøje gennemlæse retningslinjerne for deltagelse i invitationen herover. Ansøgning og fotos sendes på mail julemarked@dengamleby.dk.
Tilmeldingsfristen er søndag 9. juni 2024.
Snarest derefter får du at vide, om du har fået en stadeplads.
Vi ser frem til at høre fra dig, og glæder os til samarbejdet.