Hold dit møde midt i Danmarkshistorien
Hold jeres møde eller konference i Den Gamle By i rammer og lokaler fyldt med historie og sjæl. Vi tilbyder en række mødepakker. De kan alle tilpasses jeres specifikke behov.
Jeres arrangement kan for eksempel afholdes i museets teater fra 1817, benene kan strækkes med en rundvisning i 1970'er-kvarteret eller dagen kan afsluttes på Jazzbar Bent J med livemusik og ”et Aarhus-sæt”.
Vi står klar til at tage imod jer ved ankomst og vil være til rådighed hele dagen.