Åbent i dag 10:00-17:00
Køb billet

25. - 26. maj og 1. - 2. juni

Kom til markering af 10-året for 2014.

Få en introduktion til gaden, mød menneskerne bag regnbuefamilien og singlekvindens hjem, og nyd den - i 2014 - meget populære Hawaii-pizza eller et klassisk Århus-sæt på den legendariske jazzbar Bent J.

Introduktion til 2014-gaden

I begge weekender giver en af Den Gamle Bys museumsinspektører en gratis introduktion til 2014-gaden kl. 11, kl. 13 og kl. 15. Mødestedet er foran Blockbuster og introduktionen varer omkring 20 minutter.

Mød menneskerne bag

Mød familien der har lagt hjem til regnbuefamilien på udvalgte tidspunkter alle fire dage, og Rikke, der har lagt hjem til singlekvindens lejlighed, på udvalgte tidspunkter lørdag 25. maj og søndag 2. juni. 

Hawaii-pizza hos Napoli

Byd familien på Hawaii-pizza hos pizzarestauranten Napoli i 2014-gaden. Du tror det måske ikke, men Hawaii-pizzaen var faktisk den mest populære pizza i Danmark i 2014. 

 

Jazzbar Bent J

Nyd et Århus-sæt med en kold Ceres Top og en Arnbitter og tag en snak med bartenderne om den gamle aarhusianske jazzbar.   

Regnbuefamilien

Besøg regnbuefamiliens hjem og se, hvordan deres hjem og hverdag så ud i 2014. Da 2014-gaden blev anlagt var der et ønske om at vise en moderne type kernefamilie, og valget faldt på familien Isager med mor, mor og tre teenagebørn. 

Singlekvinden

Gå på opdagelse i singlekvinden Rikkes hjem, der afspejler en masse 2014-tendenser - fra Kähler-vasen til cd-anlægget, der blev sat frem når der kom gæster. I 2014 var Rikke 31 år og arbejdede som bankrådgiver i Danske Bank.