Åbner igen 10:00
Køb billet

Glem ikke landets fyrtårne i udspil til museumsreform

Gæster i Den Gamle By

Sammen med museumsdirektørerne Gertrud Hvidberg-Hansen fra Glyptoteket, Rebecca Matthews fra Aros, Anne-Louise Sommer fra Designmuseum Danmark og Poul Erik Tøjner, Louisiana har jeg skrevet denne kronik, som lørdag 27. januar 2024 blev bragt i dagbladet Børsen.

 

Som nytiltrådt kulturminister kom Jakob Engel-Smidt med en klar markering. Det skete som optakt til regeringens nedsættelse af en arbejdsgruppe til revision af museumsloven, herunder det fremtidige statslige tilskudssystem.

Om denne sag udtalte ministeren 23.december 2022 til dagbladet Politiken: ”For at være helt ærlig, så kan jeg godt blive træt af, at vi nogle gange smører smørret så tyndt ud, at der kun lige er nok til, at vi alle kan overleve, i stedet for at vi sætter nogle kalorier bag nogle fyrtårne, der så kommer helt op i de højere luftlag”.

Først i det nye år blev arbejdsgruppen nedsat, og i november 2023 foreslog den, at museerne skal måles på – og belønnes efter – antal besøgende, forskning og evne til at skaffe anden finansiering end tilskud fra staten.

Det forventes, at det udspil til museumsreform, som kulturministeren planlægger at komme med her først i 2024, vil tage sit afsæt i arbejdsgruppens forslag, selvom det næppe bliver helt identisk hermed.

I arbejdsgruppens forslag er der tale om objektive og målbare kriterier, der faktisk vil give den gennemsigtighed, som mange har efterlyst. Det vækker almindelig genklang hos museerne. Flere museer og politikere har dog peget på, at der bør måles på flere parametre, ligesom vi er en del, der undrer os over, at flere af landets store og kendte museer, som er til glæde for mange, ligefrem står til at miste tilskud – og det gælder i alle de modeller, som ministerens arbejdsgruppe foreslår.

Vi har svært ved at forestille os, at det er hensigten med reformudspillet at ramme netop disse museer. At justere på nogle af kriterierne kan løse noget, ligesom det naturligvis vil være en stor fordel for reformprocessen, hvis statens tilskud til museerne samlet set bliver øget, sådan som det også er blevet varslet.

Men hvem kunne de fyrtårne på museumsområdet, som kulturministeren også er optaget af, så være? Ja, hvis man udpeger museerne efter, om de har en høj international profil, mange gæster, markante samlinger og høj faglighed, kan man vist uden at fornærme nogen fremhæve Louisiana, Glyptoteket, Moesgaard Museum, Den Gamle By, Aros, Designmuseum Danmark og sikkert yderligere et par museer, der indiskutabelt er på højeste niveau.

Dertil kommer Frederiksborg, der dog i dag ikke modtager statstilskud, samt de to store statslige museer, Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. Da det imidlertid alene er tilskuddet til de statsanerkendte museer, der er i spil, er de tre museer ikke relevante i forbindelse med reformen.

Det er i denne sammenhæng værd at bemærke, at de ti bedst besøgte museer i 2022 stod for cirka halvdelen af det samlede besøgstal.

Lige under disse store museer med høj international profil finder man en række museer, der både har volumen og besøgstal og opgaver på nationalt plan.

Dernæst er der museer af regional betydning samt museer af rent lokal betydning.

Vi vil gerne slå et slag for, at man ikke ender med at ”smøre smørret så tyndt ud”, at fyrtårnene bliver glemt. De betyder meget for rigtig mange mennesker, de har betydning for Danmarks internationale synlighed og for turismen, og så rummer de som oftest særlige kompetencer og samlinger, som også er til glæde for ikke blot et stort publikum, men også for andre museer.

Så derfor: Glem ikke fyrtårnene!