Åbner igen 10:00
Køb billet

Kom til beboermøde i 1974 og diskutér med dine naboer

Målgruppe: 7.-10 klasse
Varighed: 1,5 timer
Fag: Dansk, historie og samfundsfag
Pris: 1.200,-

Der skal være beboermøde i opgangen i 1974. I har fået et nyt fællesareal, og I skal blive enige om, hvad I skal bruge det til. Men beslutningen er svær. Kernefamilien, gæstearbejderne, den enlige mor og kollektivet, har alle forskellige interesser og budgetter. Hvordan bliver I enige?

Ved at besøge de fire familiers hjem, bliver I ikke kun klogere på deres holdninger til fællesarealerne, men også på deres holdninger til samfundet i 1974. I skal undersøge nogle af tidens centrale temaer som miljø, forbrug og ligestilling. For hvordan kan forbrug ses i kollektivet? Kan ligestilling ses hos den enlige mor, og har gæstearbejderne noget at sige om miljøet?

Forløbet indeholder et oplæg om 70’erne, undersøgelse og gruppearbejde i lejlighederne, og afsluttes med en kort debat om de nye fællesarealer. Mon de fire 70’er-familier kan nå til enighed?

Praktisk information

Kontakt os på e-mail

Ring til os hverdage 10-17

Formål
  • Eleverne oplever forskellige familie- og boformer fra 1970'erne.
  • Eleverne får øje på forskelle og ligheder fra dengang og nu.
  • Eleverne kan vurdere forskelle i kønsrollemønstre i forskellige tider og familieformer.
  • Eleverne opnår forståelse for, på hvilke måder tendenser i 1970’erne har haft betydning for vores samfund i nutiden.
Undervisningsmateriale
  • Klassen skal forberede sig inden besøget. Lærervejledning, baggrundsmateriale og forslag til forberedelse og efterbearbejdning sendes til læreren i god tid inden forløbet.

Se denne film, der fortæller om 1970'ernes Danmark

Se denne reportage om, hvordan det var i 70'erne