Mere end 50.000 børn og unge besøger hvert år Den Gamle By i forbindelse med skolebesøg, hvor de kan opleve undervisning i historiske rammer.
Det overordnede mål med undervisningen er at understøtte elevernes historiebevidsthed, give dem mulighed for at kunne sætte nutiden i perspektiv og dermed styrke bevidstheden om handlemuligheder i fremtiden.
Fortællinger om hverdagslivet i en købstad fra 1800- tallet til nutiden er omdrejningspunktet i undervisningen, og museets særlige muligheder for sanseoplevelser skaber rum for at gøre historien levende og sætte sig i andre menneskers sted.
Gennem praktisk-æstetiske læreprocesser, får eleverne mulighed for at lære gennem eksempelvis praktisk arbejde, improviseret rollespil, dilemmaspil og fortællinger i tværfaglige forløb, der forhåbentlig vil vække følelser og nysgerrighed.
Til nogle af forløbene er formidleren eller børnene i historiske dragter, hvilket styrker forestillingen om, hvordan det var at leve i en anden tid.
Til de fleste forløb er der tilhørende før- og efteropgaver. Derudover tilbyder vi gratis undervisningsmaterialer til forløb hjemme på skolen og til besøg på egen hånd i Den Gamle By.
Se mere her