Træd ind i en verden af fantasi og kreativitet, når vi leger os igennem historien
Målgruppe: 0.-4. klasse
Varighed: 1,5 timer
Fag: Dansk, historie og idræt
Pris: 1.200,-
Hvordan legede børn i gamle dage? Eleverne kan gennem dette forløb få indblik i børns leg gennem historien. Vi tager går på opdagelse i Den Gamle Bys legetøjsmuseum og ser hvad børnene legede med for over 100 år siden. Eleverne får undervejs mulighed for at reflektere over forskelle og ligheder i forhold til børns vilkår, lege og legetøj dengang og i dag.
Efter besøget på legetøjsmuseet går vi udenfor og leger gamle lege (eller indenfor hvis det regner).
Læreren får pr. mail tilsendt forslag til forberedelse og efterbearbejdning af museumsbesøget. Det anbefales at bruge dette materiale til at forberede eleverne til forløbet.