At bygge en helt ny Den Gamle By, sådan som vi gør for øjeblikket med de moderne bykvarterer, koster cirka lige så meget som det melodi grand prix, DR afholdt i foråret. I omegnen af 330 mio kr. Nogenlunde det samme beløb, som kunstmuseet Aros kostede for 10 år siden, og som bygningen til det nye Moesgaard Museum.
Korte glimt eller holdbarhed
Melodi grand prix og andre store events minder mig om de raketter, vi fyrer af nytårsaften. Man skal være meget opmærksom, hvis man skal nå at se dem, og bagefter er der ikke noget tilbage – kun oprydningen. Omvendt med et nyt museum, det har en helt anderledes holdbarhed og langsigtet værdi. Det er da tankevækkende og giver mig anledning til funderinger over, hvad det er, der virkelig batter inden for oplevelsessektoren.
Tre museer, der sætter Aarhus på verdenskortet
Med det nyåbnede Moesgaard har Aarhus fået endnu et museum i verdensklasse. Det tredje i rækken. For ti år siden åbnede Aros, som i 2011 med Olafur Eliassons regnbue på toppen kom op i en helt ny liga. Og så har vi gentænkt og fornyet Gamle By, hvilket utvivlsomt vil konsolidere museets internationale topvurdering i bl.a. Guide Michelin. Udviklingen fortsætter i de kommende år, hvor Moesgaard har planer om spændende særudstillinger, Aros har lanceret en ny stor vision, og i Den Gamle By har vi netop skaffet den nødvendige finansiering, så museet frem mod 2020 kan føre historien helt op til 2014, hvilket ingen i verden har gjort før.
Museerne støtter hinanden
I mange år følte vi i Den Gamle By, at vi var de eneste, der for alvor trak besøgende til Aarhus. Sådan er det heldigvis ikke mere. Da Aros åbnede i 2004 var der en vis frygt for, at dette nye kunstmuseum ville tage besøgende fra Den Gamle By. Men det er rent faktisk gået stik modsat, idet Den Gamle By har haft sine bedste år overhovedet, siden Aros slog dørene op for publikum. Der er for mig ingen tvivl om, at denne attraktivitet vil øges yderligere med det nye Moesgaard, som rummer en langt højere fortællekvalitet end normalt for arkæologiske museer.
Vist vil de tre museer komme til at konkurrere med hinanden. Akkurat som Eiffeltårnet, Triumfbuen og Louvre konkurrerer med hinanden i Paris – uden sammenligning i øvrigt. Men først og fremmest støtter vi hinanden. Aros, Moesgaard og Den Gamle By er lykkeligvis meget forskellige, og vi er alle tre – hver især, og især tilsammen – vigtige faktorer i at sætte Aarhus på verdenskortet og tiltrække folk langvejsfra.
Vigtige for de andre kulturelle tilbud
Når det først er lykkedes at tiltrække de mange besøgende udefra, viser Aarhus sig fra sin allerbedste side med et væld af andre kulturelle tilbud. Museer, teatre, dansescener, udstillingssteder, opera, symfoniorkester og koncertsteder, som giver byen puls og oplevelser. Dertil forskellige events og en underskov af skæve ideer og tilbud, som opstår i laget af unge, kreative mennesker, som byen er beriget med.
Forankring og varighed frem for nytårsraketter
Kultur og oplevelser er vigtige for en by, der som Aarhus er stærkt på vej ind i fremtiden.
Men kultur er ikke bare kultur. Kultur kan have rod og hjemsted, eller det kan være noget, man bare køber for penge. Kultur kan have varighed og holdbarhed eller blot være et kort lysglimt.
Det er min erfaring, at det, der virkelig batter, er det, der har forankring og varighed, frem for events, der som nytårsraketter er væk før man rigtig lægger mærke til dem.
Events med gamle rock-navne, store træskibe eller sportsfolk på topniveau er primært for folk i byen, mens konstante kulturtilbud som fx Aarhus’ tre store museer nok er mødesteder for byens befolkning, men dertil også er afgørende faktorer i at give byen profil og attraktionskraft.