Julen har de senere år udviklet sig til Den Gamle Bys hovedsæson. I 1996 havde museet cirka 30.000 besøgende i perioden fra midt i november til nytår. I 2012 var tallet for samme periode steget til cirka 130.000. Altså en fremgang på 100.000, eller godt 300 pct.
Præsten hilser på de besøgende til Jul i den Gamle By.
Gæsterne kommer især fra Den Gamle Bys jyske opland, men efterhånden kommer der også mange fra Fyn og Sjælland. Og i hele december besøges museet af en del udenlandske kolleger, som kommer for at hente inspiration fra den måde, vi formidler julens særlige stemninger og historier.
For nylig kom jeg til at fundere over, hvordan tanken om Jul i Den Gamle By egentlig opstod, og i hvilken takt projektet har udviklet sig. Ideen kan helt præcist tidsfæstes til december 1996, da jeg var ved at have et år på bagen som direktør for Den Gamle By.
Som i de foregående mange år havde museet også i 1996 pyntet to juletræer, et i Tekstilmuseets forhal, og et i Borgmestergårdens 1848-stue. Der ud over var der lavet en lille særudstilling i et lokale på første sal. Her havde man i mange år lavet små, fine udstillinger af juleplatter, julekrybber, julepynt og andre juleting. Men udstillingerne var svære at finde for museets gæster og havde derfor slet ikke så mange besøgende, som vi kunne ønske. Ligesom de foregående år var den store publikumstrækker det julemarked, som Lionsklubberne i Aarhus i en årrække havde stået bag i en weekend først i december. Der var ikke meget historisk jul over dette marked, og ret beset var det ikke noget, der hørte hjemme i et museum som Den Gamle By. Alligevel kom to tredjedel af de besøgende op til jul i den weekend.
Juletræet i Købmandsgården 1864 er pyntet sådan som træet er pyntet i juleklassikeren over dem alle Peters Jul, der blev skrevet i 1863 og udgivet i 1866.
Et kig ind i købmandsgårdens køkken 1864.
En aften ved skumringstid i december 1996 lagde jeg som så ofte før min vej forbi billetslaget, hvor billetsælgeren Peter Vinther havde god tid til en snak. Han havde øjensynligt funderet over museets koncept for julen, for han spurgte pludseligt, hvorfor vi ikke lavede jul i klunketidsstuen, i købmandsgården, hos frk Wahlstrøm – og han nævnte en række andre at museets historiske boliginteriører, hvor det var oplagt at pynte op til jul, sådan som man havde gjort det i den tid, disse boliger stammede fra.
Man kunne med rette undre sig over, at ingen havde tænkt den tanke før. Men nu var den i hvert fald tænkt – og karakteristisk nok af en af de kollegaer, der havde tæt føling med museets publikum. Jeg præsenterede ideen for de personer, der normalt havde med udvikling og udstilling at gøre. Ideen fængede, ja den skabte ligefrem begejstring, og mange lagde sig i selen for at realisere de nye tanker. I en tekst til museets årbog for 1997 formulerede jeg projektet på denne måde: ”Juleudstillingerne vil fremover blive en kavalkade over, hvordan man holdt jul i de forskellige epoker og sociale lag, som Den Gamle Bys interiører afspejler. Fra renæssancens sparsomme julepyntning til mellemkrigstidens moderne jul”. Og til julen 1997 var 13 af Den Gamle Bys stuer pyntede i pagt med den tid, de afspejler.
Julebordet som det kunne tage sig ud hos en velstående købmand i renæssancen omkring år 1600.
Det var noget, der gav genlyd i pressen, og både TV og landsdækkende aviser bragte større indslag om denne nye form for udstilling. Besøgstallet blev øget med 12.000, så det samlede besøg i juleperioden i 1997 var 42.000. I 1998 var tallet 48.000, og de næste par lå tallet omkring de 50.000 besøgende.
I de historiske butikker som her boghandleren kan publikum både se og købe varer med historie.
I hjemmet fra Havbogade i 1927 kan de besøgende komme indenfor og få varmen – og måske oven i købet få læst en julehistorie.
Antallet af julepyntede interiører blev løbende forøget. Og i 2001 blev det levende museum introduceret, hvorved en helt ny dimension blev føjet til museumsoplevelsen – også til jul. Nu kunne de besøgende i køkkener og stuer møde aktører, der agerede som var de i en anden tid, og i de historiske butikker var det muligt at købe varer fra en helt anden tid.
I 2002 begyndte vi at lave små tematiske juleudstillinger, først om julehjertets historie, i 2003 om julenissen. I 2004 flyttede juleudstillingen til større forhold i de nye udstillingslokaler bag Møntmestergården.
I 2003 kom der gadeboder, hvor de besøgende kan købe juleøl, chokolade samt julekort og julekalendere af ældre dato.
I 2003 kom der boder i gaderne og siden også et indendørs marked med forskellige former for husflid. I 2004 sagde vi farvel til Lions julemarked. Herefter kunne for alvor udvikle et markedskoncept, som Den Gamle By som museum kunne stå inde for.
At udstille et hjem, der i den grad er fyldt med nisser, var noget af en gimmick – men historisk korrekt.
Undervejs fandt vi på forskellige gimmicks. Bl.a. opfandt vi stillingsbetegnelsen juleinspektør for den museumsinspektør, der havde det overordnede ansvar for julen. Og hvert år præcist to måneder før jul udsendte vi en pressemeddelelse til alle landets aviser, om at juleinspektøren var udnævnt. Samtidig oplyste vi om årets særlige julefokus. De første mange år blev ”nyheden” bragt som navnestof i aviser landet over.
Juleøllets betydning kan vanskeligt overvurderes. Derfor er den Gamle Bys bryggere naturligvis også på arbejde op til jul. Og har man mod på det, er man velkommen til at smage.
Julen i er i dag Den Gamle Bys absolutte højsæson med omkring 130.000 besøgende på få uger. At konceptet er blevet så stor en succes tror jeg især skyldes to forhold.
For det første, at Jul i Den Gamle By er 100 pct i pagt med museets grundidé, sådan som den blev udviklet af grundlæggeren Peter Holm for næsten 100 år siden. Nemlig at det skal være ligesom at gå ind i en helt anden tid med gader, boliger, butikker og de mennesker, der boede der – også når det er jul.
For det andet at hele museets organisation trækker på samme hammel. Det kan lyde banalt, men selvom de fleste ved, at det er vigtigt, er det oftere lettere sagt end gjort. Men det er faktisk sådan, at alle afdelinger er involveret og alle har opgaver, der er vigtige for at publikum kan få en hyggelig og inspirerende juleoplevelse i den mørke tid, som jo ellers ikke er den mest venlige tid på året.
Den Gamle Bys julekavalkade omfatter nu også året 1974. Her ses Pouls Radio og hele rækken af butiksfacader i Sønderbrogade.
Jul i Den Gamle By udvikler sig stadig, men i øjeblikket omfatter konceptet følgende elementer:
- Udstillingssuiten Dansk jul i 400 år med interiører, der er spredt over hele museet, og som viser hvordan julen har taget sig ud i de private hjem fra renæssancen omkring 1600 til 1974
- Levende museum med brasen i køkkener, hygge i stuerne og særlige rundvisninger i mørket
- Handel i de historiske butikker med typiske varer fra 1864, 1927 og 1974
- Julesærudstilling – fra 2012 i Julehuset, der ligger i Aalborggården på Torvet
- Boder i gaderne og husflid i Bendtsens Pakhus
- Musik og events i gader og på Torvet i Den Gamle By.
Men ideen til det hele kom fra en lyttende mand i billetsalget.
En lille pige ser DRs julekalender fra 1974 Jullerup Færgeby i 1974-butikken Pouls Radio.
Og fra neonlyset i Pouls Radio kan man gå ind i de mørke gader og opleve, at der var engang, det var mørkt, når det blev aften. Og dermed få en forståelse af lysets betydning i den gamle jul.