Mandag 6. januar 2020 holdt Den Gamle By nytårskur for hele personalet. Her fortalte jeg om året, der er gået, og om hvad der er på vej i 2020. Arrangementet foregik i Helsingør Theater i Den Gamle By. Efter talen var der bobler og kransekage i Hobrohuset, som ligger lige ved siden af teatret. Dette er en lettere forkortet udgave af min tale til de ca 220 medarbejdere, der deltog i arrangementet.
Sådan ser Den Gamle Bys medarbejdere ud fra scenen i Helsingør Theater.
Da vi alle medarbejdere i Den Gamle By for et år siden var samlet for at ønske hinanden godt nytår, havde i hvert fald jeg en forventning om, at den fremgang, vi havde vænnet os til, ville fortsætte. Som vi alle sammen ved, så gik det ikke helt sådan. Besøgstallet blev ikke det forventede, indtægterne endnu mindre, og selvom regnskabet endnu ikke er gjort op, er der ingen tvivl om, at vi kommer ud med et underskud, der gør ondt.
Af årsager til nedgangen i besøgstal og indtjening kan nævnes: Regn og møgvejr, færre krydstogtsturister og en større procentdel børn og unge. Det er naturligvis positivt med flere børn og unge, og vi kan være stolte af at være det museum i Danmark med flest besøgende fra aldersgruppen under 18 år. Det er uden tvivl også noget, vi vil få ros for fra diverse offentlige myndigheder. Problemet er bare, at det er en decideret dårlig forretning, fordi de ikke betaler entré.
Den anden side af sagen er, at vi har brugt flere penge, end vi har tjent. Det er over 20 år siden, Den Gamle By sidst har haft et rigtig alvorligt underskud. I mange år har vi været vant til, at det bare er gået op, op, op. Og så har vi ikke været hårde nok til at styre omkostningerne. Det har vi allerede strammet op på, og det skal vi blive endnu bedre til her i 2020.
Alt dette er der blevet orienteret om på de seneste informationsmøder, så det er sådan set ikke noget nyt. Her lige inden jul kom det bare på forsiden af avisen – og så gør det ligesom lidt mere ondt!
Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget! For de mange rundt omkring, der har troet, at Den Gamle By svømmer i penge er nemlig blevet gjort opmærksom på, at sådan er virkeligheden ikke. Jeg tænker her på folketing, byråd, kulturstyrelse, fonde og de mange, der i forskellige sammenhænge har hørt om, hvor godt det går i Den Gamle By. Det kan meget vel vise sig at blive af betydning, når staten nu skal til at omfordele tilskuddet til museer, og når vi i løbet af 2020 skal presse på for at få det såkaldt midlertidige tilskud gjort permanent eller i det mindste forlænget.
Flere fortæller mig også, at de lidt kedelige bulletiner også har fået nogen til ligesom at blive mere aktive støtter af Den Gamle By. Der snakkes om, at nu skal vi sandelig bakke op om dette helt fantastiske sted. Og så bliver man jo både glad og taknemmelig.
De triste tal må heller ikke overskygge, at der så sandelig også er grund til smil. I alt 523.173 gæster løste billet til Den Gamle By i 2019. Det er det tredjebedste besøgstal for Den Gamle By nogensinde. Det er fjerde år i træk, at vi er over den halve million. Og det er syvende år i træk, at vi enten er over eller lige under de 500.000 gæster.
Der er også grund til at glædes over de resultater, der er nået og ikke mindst alt det, der er på vej. Laugssalen er åbnet, Boutique Elle er åbnet, og gågaden med huse og butikker er godt på vej. Sydhavnen er færdig, og håndværkerne eksperimenterer med fag, der er ved at forsvinde. Plakatmuseet har markeret jubilæer for så forskellige emner som Dannebrog og Murens Fald og fortsætter først i det nye år med 100-året for Genforeningen. Vi er i fuld gang med farvestærke murreklamer i 1927-kvarteret. Besættelsesmuseet er godt i vej, og det samme er Den Gamle Bys nye spisested. Det skrider fremad med den nye hovedindgang, der pt er sat til at åbne til sommeren 2022.
Den vil også give mulighed for at få de store dybe kældre i spil.
Og neden under det hele passes der på det, vi er sat i verden for. Der researches, så det faglige fundament er i orden. Og der fortælle historie, kokkereres, informeres, sælges, vedligeholdes og gøres rent, så vore gæster får en god oplevelse. Et arbejde, der udføres af jer, Den Gamle Bys kompetente stab af medarbejdere – og her tænker jeg både på faste som løse, lønnede som frivillige. Tak til alle for indsatsen i 2019. En særlig tak til de medarbejdere, der under slutspurten mellem jul og nytår gjorde deres til, at publikum fik gode oplevelser.
At gæsterne rent faktisk får en super oplevelse kan man forvisse sig om ved at checke de mange anmeldelser på Google, Facebook og Tripadvisor. Mange ting fremhæves, men typisk nævnes det samlede miljø, 1974-kvarteret og Aarhus Fortæller, men nok så ofte nævnes museets personale og den inviterende facon, der kendetegner Den Gamle By. Står anmeldelserne til troende, og der er ikke grund til at tro andet, så får folk simpelthen en rigtig god oplevelse, når de besøger Den Gamle By. Det er her i øvrigt værd at notere sig, at en del nævner, at Den Gamle By viste sig at være meget mere og meget bedre, end de havde forestillet sig.
Den Gamle By er fortsat i stærk udvikling. Den er attraktivt for det brede publikum. Og museet er efter alle solemærket at dømme fortsat det bedste besøgte kulturhistoriske museum i Danmark.
Men situationen er altså, at et besøgstal på omkring de 500.000 ikke er tilstrækkeligt til at drive Den Gamle By.
Hvad kan vi så gøre ved det?
Ja, vi kan selvfølgelig gå i decideret nedskæringsmode, skære hårdt og spare os ud af problemerne. Men det vil, efter min mening, bare gør ondt værre, idet det vil give færre gæster og indtægter, som så vil føre til yderligere nedskæringer. Og så er vi inde i en ond cirkel.
Som det er sagt før, så skal vi naturligvis stramme os an, fokusere på det vigtigste og i det hele taget blive dygtigere. Vi skal blive bedre til at finde to-kroner i hjørnerne. Og vi skal koncentrere os om det vigtigste og så undlade noget af det, der måske ikke er helt så vigtigt.
Men vi skal for alt i verden undgå den onde cirkel. Og det skal vi gøre ved at være offensive.
Jeg tror, vi er flere, der har konstateret, at det nye, vi har lavet de senere år, måske ikke længere er så nyt, at det stadig skaber opmærksomhed. Vi har også kunnet mærke, at vi ikke i 2019 har haft et særligt publikumstilbud i sommerhalvåret, sådan som vi i 2018 havde med Dronningens Garderobe. Derfor satser vi på at lave både noget om påskens fortællinger og om kaffens historie i Danmark, og vi skal fortsætte med at udvikle Allehelgen. Ikke som særudstillinger, men efter samme devise, som vi laver jul – om end ikke i helt den samme størrelsesorden. Vi lægger, om jeg så må sige, et lag ind over store dele af Den Gamle By, så vi bruger de virkemidler, museet i sig selv rummer.
Jeg er også overbevist om, at det nye spisested vil give os nogle helt nye muligheder, når det åbner først på sommeren. Der er ingen tvivl om, at det vil stille øgede krav til organisationen, for vi skal blive bedre til at sælge det, vi har. Og så giver det anledning til at være mere offensive i forhold til selskaber, møder og konferencer, som vi hidtil har holdt lidt igen med, fordi vi ikke har haft set-up’et hertil.
En anden basisting er Den Gamle Bys nye it-platform, der bliver kørt i gang her i første halvår af 2020. Den vil give os bedre overblik, den vil gøre ting lettere og, nok så vigtigt, så vil den gøre Den Gamle By mere kundevenlig.
Om alt går vel, er der således flere ting, der vil falde på plads her i 2020, så vi kan blive bedre til at sælge Den Gamle By. Ordet sælge skal ikke misforstås, men der ligger det i det, at flere utvivlsomt vil kunne få en fantastisk oplevelse ved et besøg, og at vi skal hjælpe dem hermed. Vi gør allerede meget, men pointen er, at en opprioritering af dette område både vil give ekstra indtægter til Den Gamle By og bedre oplevelser for publikum. For salg og publikumsservice hænger i meget høj grad sammen. At tilbyde publikum noget, de ikke vidste, de kunne få i Den Gamle By.
Alt dette skal vi gøre inden for rammerne af det at være et godt museum. Vel at mærke ikke bare et museum, som museer er flest. For vi skal huske, at Den Gamle By blev skabt i opposition til det, man for 100 år siden opfattede som de ”rigtige museer”. Det vil bl.a. sige Nationalmuseet og det gamle Aarhus Museum. Ud af den idékamp skabte Peter Holm Den Gamle Bys særlige profil som et museum, der sætter den nære historie over den fjerne forhistorie, som sætter fortællingen over den enkelte museumsgenstand, og som sætter det almindelige publikum over den mere indadvendte videnskabelighed.
Den profil skal vi værne om, for den definerer Den Gamle Bys kerneydelse, som er at skabe historiske oplevelser for det brede publikum – i hele miljøer i tre dimensioner og i størrelsesforholdet 1:1.
Den Gamle By skal være noget for nogen. Vi skal gøre noget der er vigtigt. Hvad enten det drejer sig om at være med til at skabe sammenhængskraft i samfundet eller lave særlige tilbud til demente eller kæmpe for, at Aarhus kan bevare sin identitet eller medvirke til at skabe bevidsthed om bæredygtighed. Vi skal give vores besyv med. Og både de mennesker, der besøger museet og dem, der ikke gør, skal meget gerne have en oplevelse af, at Den Gamle By er noget særligt, og at Den Gamle By spiller en rolle på områder, der er vigtige.
Jeg har engang beskrevet mit favoritmuseum på denne måde: Et godt museum handler om ”mig”, og samtidig handler det om noget, der er større end ”mig”. Det har kant, det rummer kundskab, og samtidig er det skønt, morsomt og inspirerende. Og så handler det på en eller anden måde ligeså meget om nutiden og fremtiden som om fortiden.
Men vi skal altid have for øje, at vi først og fremmest skal bruge vores ressourcer på det, der er til glæde og til nytte for det publikum, der betaler deres entré ved kasse 1.
Da jeg sidste år havde holdt min nytårstale, hørte jeg en bemærkning om, at det vist var første gang, jeg ikke nævnte noget om truende skyer i horisonten. Det kan man sige var dårlig timing. Det vil jeg ikke risikere i år.
Her tænker jeg ikke på det forventede underskud på regnskabet. For selvom vi nu får pisken over nakken, er jeg overbevist om, at vi nok skal få driftsøkonomien på plads. Nej, jeg tænker på de truende reduktioner i statens tilskud.
Den første trussel handler om, at statens tilskud til museerne er sat i spil. Det har nu i snart tre år skabt stor usikkerhed, især fordi vi på vandrørene har lyttet os til, at navnlig store, populære museer, som fx Den Gamle By, kan komme til at stå for skud.
Vi håber på en snarlig afklaring og på, at resultatet ikke må blive, at staten tager fra de museer, der har mange gæster og betydelige entreindtægter, for at museer, som kun få besøger, kan få ekstra midler.
Den anden trussel handler om de 3 mio kr, som fra 2021 er i spil for Den Gamle By. Beløbet blev oprindelig bevilget ved finanslovsforhandlingerne i 2008. De folketingspolitikere, der stod bag, tilkendegav dengang, at tilskuddet skulle være permanent, men af uransagelige årsager blev det gjort tidsbegrænset. I 2012 lykkedes det at få bevillingen forlænget og igen i 2016. I 2020 skal slaget således atter slås for en forlængelse af tilskuddet, som vi så håber må blive gjort permanent, sådan som det var ønsket hos de politikere, der stod bag.
Det er vigtigt, at vi gør opmærksom på disse to trusler. Men endnu vigtigere er det, at vi laver et godt museum, som er relevant for mange mennesker. For det er sværere for staten at skære på et museum, som har stor folkelig opbakning og gør en indsats, som de fleste finder vigtig.
Dagen er tiltaget med 15 minutter. Det går mod lysere tider. Lad os sammen lægge os i selen for, at også Den Gamle By går mod lysere tider.
Godt nytår.
