Julekys

Kys, kærlighed og jul er tema for mange af julens popsange, og det er ikke så underligt, for der er tætte bånd mellem de tre emner.

Tilbage i 1600- og 1700-tallet blev julen fejret med mad, øl, lys og fællesskab. Der var fokus på det kristne budskab, men fejringen var vævet tæt sammen med mere løsslupne løjer og festligheder. 

En af tidens juleskikke, som siden er gledet ud, var at lægge halm på gulvet, så husstanden kunne sove sammen i halmen julenat for at mindes Jesu leje i krybben i stalden i Bethlehem. Umiddelbart kan det lyde uskyldigt, men den fælles seng i halmen gav mulighed for, at unge ugifte kunne komme meget tæt på hinanden. Det gav en overhyppighed af uægte fødsler i september, og den kristne kirke prøvede at komme traditionen til livs.

Kirken var heller ikke begejstret for julestuerne, som blev holdt i juletiden fra 2. juledag til Helligtrekonger, 6. januar, eller nogle steder helt indtil Kyndelmisse, 2. februar. Julestuerne var fester med rigeligt øl og brændevin, hvor de unge morede sig med forskellige lege. Nogle af legene er i dag blevet til sanglege for børn, som f.eks. Bro, bro brille og Blindebuk. Andre var knap så uskyldige og involverede kys og afklædning. Det gælder f.eks. huelegen, som var en sangleg med mange vers. Hvert vers endte med en linje som “til mine strømper falder af” eller “til mit skørt falder af”, og i løbet af sangen blev deltagerne klædt mere og mere af. En anden meget fysisk leg var “Ælte bolledej”, hvor en karl og en pige blev lagt ovenpå hinanden på et bord. Herefter tog resten af selskabet fat på at ælte dem sammen. Allerede i 1683 forsøgte man at komme julestuerne til livs gennem lovgivning. Danske Lov byder således; “al forargelig legen om julen…forbydes strengeligt og bør alvorligt at straffes.” Forbuddet havde ikke megen virkning, og i 1724 skrev Ludvig Holberg stykket “Jule-stue“, som en satire over forholdene ved julestuerne. Heri lader han borgmester Jeronimus udtale sig om julestuerne:

Gid jeg havde en Daler

for hver Piges Jomfruedom

der er gaaet af Stabelen

ved saadanne Lejligheder.

Det er altså ganske tydeligt, at der kunne ske et og andet til julestuerne. Det oplyste borgerskab gik i løbet af 1700-tallet væk fra julestuerne, men på landet holdt traditionen med julestuer op i 1800-tallet, og i fødselsstatistikker fra Sverige kunne man i 1840´erne stadig se ekstra mange fødsler i september.

Hvis man var den heldige finder af mandlen i grøden, kunne det også udløse et julekys. Denne tradition spredtes i Danmark i 1800-tallet, men før det kendes den ved hoffet, tilsyneladende med inspiration fra den franske kage la galette des rois, der spises Helligtrekongers aften. I kagen blev gemt en lille mønt, en figur eller en bønne, og den, der fandt mønten, blev konge for en aften og fik flere privilegier. F.eks. måtte andre deltagere i festen kun drikke, når kongen drak, og kongen kunne give sig selv ret til et kys fra alle kvinder i selskabet. 

Kys kunne også vindes i pantelege, som det nævnes i Peter Fabers “Sikken voldsom trængsel og alarm” fra 1848: 

“Gud velsigne den, der først opfandt

det at lege jul og give pant;

unge pige! Lad os lege skjul, 

giv mig kun et kys, det er jo jul”

Pantelegen bestod f.eks. i, at deltagerne hver afleverede en lille ting. For at indløse pantet og få tingen igen, skulle deltageren udføre en opgave, f.eks. give en anden deltager et kys, eller svare på et spørgsmål. På sin vis en leg der minder om teenagetidens leg Sandhed eller konsekvens, som også kendes som S, P eller K.

I den mere uskyldige ende er bogen Peters jul udgivet1866, hvor mor og far fejrer nytåret med et kys: 

“Når glædeligt nytår, vi har sagt

og alle hinanden hånden rakt

så kommer Karen herind i stuen

og siger, hun takker herren og fruen

Så siger far, at jeg skal i seng

hvert år må man blive en bedre dreng

Han banker mig lidt med piben på panden

og han og mor de kysser hinanden”

At stå under en mistelten kan også kaste julekys af sig. Traditionen er mest udbredt i Storbritannien og USA, men med The Julekalender kom udtrykket “Oluf, a står under a mistelten” på alles læber og gjorde den landskendt. Planten var tidligere almindelig i Danmark, men i dag vokser den sjældent vildt og er fredet. Udover sin rolle i julen er mistelten kendt fra nordisk mytologi, hvor det er en pil af mistelten, der dræber Balder, men planten er også blevet brugt som lægemiddel. For kelterne var misteltenen hellig og blev brugt af druiderne, der var kelternes præster. Druiderne høstede misteltenen under helt særlige former, hvor misteltenen bl.a. ikke måtte røre jorden. Druiden Miraculix´ omhyggelighed med at høste mistelten i tegneserien om Asterix og Obelix er inspireret af disse historier. At misteltenen giver adgang til et julekys, er en tradition, der formentligt er opstået i 1700-tallet, hvor briterne var meget optagede af kelternes historie og traditioner.   

Den ultimative sang om julekys er måske “Jeg så julemanden kysse mor“. Den stammer fra en amerikansk version ”I Saw Mommy Kissing Santa Claus” fra 1952. Sangen er lavet i et hav af coverversioner og oversat til mange andre sprog end dansk. Den første danske version kom i 1953.

Hvem skal du kysse til jul?