Adventskransen og kongehuset

Her vil jeg bare nævne tre varianter.

På Kongehusets hjemmeside lyder historien: ”Omkring 1940 bragte et ugeblad en reportage om den kongelige families julegøremål med billeder af Dronning Alexandrines adventskrans. Det blev derved kendt, at Dronning Alexandrine havde indført adventskransen som en del af familiens højtideligholdelse af advents- og juletiden.”

Danske Kongelige Slotte fortæller en anden udgave, der handler om en jul på Marselisborg i 1905: ”Ved festlighederne præsenterede den tyskfødte Alexandrine adventskransen for første gang. Hun havde bestilt dekorationen hos blomsterhandler Abel på Store Torv i Århus. Kransen blev pyntet i dannebrogsfarver med fire hvide lys og røde bånd. Blomsterhandleren lavede kransen i god tid og hang den i sit vindue. Derefter strømmede bestillingerne ind, for sådan en skulle de fine damer i byen også have!” Historien her henviser også til billedreportagen i 1940, som skulle være fra Billed-Bladet.

En tredje version findes i Claus Ib Olsens bog Glædelig jul, hvor Olsen skriver, at dronning Alexandrine i 1919 tændte den første royale adventskrans på Amalienborg, og at den derefter blev folkeeje.

Det siger sig selv, at alle tre udgaver af historien vanskeligt kan være rigtige, da de både springer i tid og sted. I en gennemgang af Billed-Bladet fra november og december 1940 har jeg ganske rigtigt fundet en fyldig reportage om kongehusets jul. Men hverken tekst eller billeder i reportagen fortæller noget om en adventskrans, og en udvidet undersøgelse af Billedbladet i november og december 1938, 1939, 1941 og 1942 gav heller ikke noget resultat. Historien om at en reportage i Billed-Bladet har inspireret danskerne til at indføre adventskransen kan altså ikke bekræftes. Det er dog muligt, at billedreportagen i stedet blev bragt i et andet blad, men det er endnu ikke lykkedes mig at finde den.

Blomsterhandler Leonard Abel, der skulle stå bag adventskransen på Marselisborg, blev ganske rigtigt Kongelig Hof Blomsterhandler i 1914, så forretningen havde forbindelse til kongehuset. Men forestiller man sig en situation, som beskrevet ovenfor, hvor bestillinger strømmer til, og hvor en ny juletradition spredes i Aarhus, burde det have sat sig spor i tidens aviser. Ikke mindst fordi det ville være god reklame for butikken. Men i perioden mellem 1902, hvor dronning Alexandrine og Christian X som prins og prinsesse overtog Marselisborg, og 1920 findes der intet i aviserne om en adventskrans i Abels forretning, og ingen af forretningens annoncer op til jul omtaler adventskranse.

Dernæst viser det sig, at parret ikke har holdt jul på Marselisborg i perioden fra 1902 til 1920. Denne information kan findes i tidens aviser, der hvert år omtaler julen ved hoffet. Af artiklerne fremgår, at Alexandrine og Christian typisk var på Amalienborg i juledagene, og at de enkelte gange har fejret jul på Sorgenfri Slot og på Fredensborg Slot.

Det ser altså ud til, at dronning Alexandrine hverken har haft en adventskrans på Marselisborg eller fået en sådan fremstillet hos blomsterhandler Abel i Aarhus, ligesom hendes adventskrans ikke ses i reportager i Billed-Bladet 1938-1942.

Adventskrans i kongehuset i 1918
Men ad anden vej er det lykkedes at finde historien om en tidlig adventskrans i kongehuset. I en lille artikel skriver sognepræst Aage Bundgaard nemlig om adventskransens historie baseret på et radioforedrag i november 1960. Bundgaard takker arveprins Knud for oplysninger om adventskransen i Christian X og dronning Alexandrines hjem og skriver: ”Dronningen, der kendte adventskransen fra sin barndom, indførte den i 1918 på Sorgenfri. Anledningen var, at Storhertug Friedrich Franz af Mecklenburg-Schwerin med familie netop omkring advent 1918 kom til København og af sin søster Alexandrine fik overladt Sorgenfri Slot til bolig. … Og fra da af har adventskransen hvert år haft sin faste plads hos den danske kongefamilie.”

Traditionen med adventskrans i kongehuset startede altså efter denne beretning i 1918 på Sorgenfri Slot. Det betyder, at adventskransen meget vel kan have været med til jul på Amalienborg i 1919. Det er også muligt at en billedserie fra kongefamiliens jul inspirerede danskerne til at tage traditionen op omkring 1940, men det lader til, at adventskransen på det tidspunkt allerede var en gammel tradition i kongehuset. Samtidigt var der masser af inspiration at hente til adventskransen i tidens aviser, så en evt. inspiration fra kongehuset har ikke stået alene i at drive udbredelsen af adventskransen.

Hvordan adventskransen blev brugt i kongefamilien, og om der knyttede sig særlige traditioner til dens udseende melder historien desværre ikke noget om. Arveprins Knud nævner den desværre ikke i sine erindringer, hvor han ellers flere gange kommer ind på julen i kongefamilien. Heller ikke grev Ingolf fortæller om adventskransen i sine erindringer om barndommens jul på Sorgenfri og hos dronning Alexandrine, der var hans farmor. Muligvis kan andre erindringer fra kongefamilien fortælle mere om traditionen.

Adventskransen i svære tider
Det synes i øvrigt som en kærlig og betænksom gestus, at dronning Alexandrine som en glæde i en svær tid pyntede op til sin brors familie med en adventskrans, som var en del af hendes og broderens fælles barndomsminder. Broderen, storhertug Friedrich Franz, var abdiceret og med sin familie rejst ud af Tyskland i forbindelse den tyske revolution, der afskaffede det tyske monarki. Alexandrine tog naturligvis imod familien, og Horsens Avis beskriver 18. november 1918 ankomsten. ”Lørdag formiddag rejste dronning Alexandrine … sin bror i møde, og med det stærkt forsinkede aftentog ankom den tidligere fyrstelige familie hertil. Storhertugparret var ledsaget af deres 8- og 6-årige sønner, og hele familien gjorde et meget alvorligt indtryk ved ankomsten. De var kun ledsaget af et ganske lille følge, men medførte en hel pakvogn med bagage. Foreløbig vil kongefamiliens gæster bo på Sorgenfri, og sandsynligheden taler for at opholdet bliver af længere varighed.” Det er tydeligt, at det har været trygt for storhertugfamilien at komme til Danmark fra de urolige tider i Tyskland.

Bundgaard kæder det, at Alexandrine brugte adventskransen til at byde broderens familie velkommen, sammen med adventskransens udbredelse under Anden Verdenskrig og skriver, at det ikke er ukendt, at ”de ydre usikre forhold kalder på samling om hjemmets bedste traditioner. Mange danskes første møde med adventskransen skriver sig sikkert fra besættelsestiden. Og mange, der så den første gang i disse mørke og usikre år, kom til at holde af den og virkede med til, at skikken spredte sig med vældig hast.” Traditionens rolle som en opmuntring i svære tider kendes også fra Aabenraa i 1914. Her købte en overlægefrue, der huskede adventskransen fra sin barndom i Tyskland, en adventskrans, mens hendes mand var ved fronten under Første Verdenskrig, og hun selv følte sig ”knuget af ensomhed og stor ængstelse”. Hun fortalte, at fra 1915 havde Sct. Nikolaj Kirke i Aabenraa også en adventskrans, men at ingen brugte adventskrans i Aabenraa før 1914. I anden halvdel af 1920’erne dukker adventskransen op i aviserne, og i 1930’erne udbredes brugen af den i hele Danmark. Adventskransens popularitet bliver stor under Anden Verdenskrig, og da adventskransen i 1946 kommer på årets julemærke, er den så kendt blandt danskerne, at traditionen ikke behøver nærmere forklaring.