Åbent i dag 10:00-17:00
Køb billet

Bestil parkering hjemmefra
og spar penge

I Ceres Byen kan du parkere lige over for Den Gamle By i et underjordisk parkeringshus. Med de særlige "Den Gamle By-billetter" kan du vælge mellem 6 eller 8 timers parkering fra kun 82 kr. Din parkeringstid starter, når du ankommer.

Bestil parkering

Parkering på offentlig vej

Aarhus Kommune har indført betalings­parkering i området omkring Den Gamle By. Derfor skal man regis­trere sin nummerplade enten via app eller parkeringsautomat.

Den Gamle By er placeret i gul p-zone. Det betyder, at der er betalingsparkering hverdage og lørdage, og gratis parkering søndage og helligdage.

Hvis man vil betale via app er områdenummer/zonen 8200.

Pris pr. time for parkering

  • Hverdage kl. 08.00 - 19.00, 23,- 
  • Hverdage kl. 19.00 - 23.00, 10,-
  • Lørdage   kl. 08.00 - 16.00, 23,- 
  • Lørdage   kl. 16.00 - 23.00, 10,- 
  • Søndage og helligdage gratis 


Der er parkeringsautomater tæt ved Den Gamle By.

Den nærmeste ligger lige om hjørnet på Eugen Warmings Vej.

Derudover er de tætteste automater midt på Herningvej, Poppelpladsen (Væksthusene) samt Eugen Warmings Vej/Ringvejen.

Busparkering samt af- og pålæsning

Der er afsætning og påstigning på Viborgvej, men det er ikke tilladt at holde her.

Ved Prismet på hjørnet af Silkeborgvej og Viborgvej er der 3 p-pladser til busser. Det er også muligt at parkere bus ved Dollerupvej (ved Aarhus Tech), cirka 10 minutters gang fra Den Gamle By.

Handicapparkering

Der findes to offentlige handicapparkeringer på Mønsgade tæt på Hovedindgangen. Derudover offentlig parkering langs Viborgvej. Når der er tale om handicapparkering, skal det ikke registreres. Der er gratis parkering, hvis der er et synligt handicapskilt i forruden. Dette gælder alle parkeringspladser som tilhører Aarhus Kommune, også de pladser som ikke er reserveret til handicapparkering.

Camper-parkering

Det er muligt at parkere sin camper ved Poppelpladsen (den runde p-plads ved Væksthusene). 

I forhold til overnatning, er det muligt at parkere ved Marselisborg Havn. Her er der syv parkeringspladser.

Offentlig transport

Tag bussen fra Aarhus Hovedbane­gård, og stå af ved Viborgvej. Bus 3A kører cirka hvert kvarter og busserne 14, 114 og 118 kører cirka hver halve time.

Se stoppesteder

Lej en cykel

Kom nemt til Den Gamle By ved at leje en cykel. Rundt i midtbyen står der bycykler der kan lejes på mobilen, og nær Den Gamle By finder du cykelstationer ved Ceres-krydset og langs Viborgvej.

Lej en bycykel

Find vej

Hovedindgangen til Den Gamle By ligger ved krydset Silkeborgvej og Viborgvej. Der er 15 minutters gang fra Aarhus Hovedbanegård og 1,5 km, 20 minutters gang fra Dokk1, hvor krydstogtgæster møder Aarhus by.  

Rutevejledning

Skal du til et arrangement med indgang ved Teaterporten, finder du den ved at gå venstre om hovedindgangen og op ad Viborgvej, til vejen krydser Eugen Warmings Vej.

Rutevejledning