En sanselig rejse tilbage
til 1950’erne
Kom indenfor til kaffebord og fællessang i Erindringslejligheden, der er indrettet som et hjem i 1950’erne. Sammen med to værter, iført historiske dragter, går vi på opdagelse i lejligheden og samtaler om minder. Vi samles til kaffe og nybagt kringle omkring spisebordet og slutter af i den fine stue til musik og fællessang.
Kaffebordet og lejlighedens indretning følger årets gang.
Velegnet for mindre grupper af beboere fra plejehjem og lokalcentre. Lejligheden er tilgængelig for kørestolsbrugere.