Åbner igen 10:00
Køb billet

Håndværket ligger i hånden – også i fremtiden

 

Sommeren over sætter Den Gamle By fokus på glæden og stoltheden ved at kunne noget med sine hænder. I denne tekst beskriver jeg, hvorfor håndværket er vigtigt – også i fremtiden.

Som så mange andre halvstuderede røvere får jeg nærmest julelys i øjnene, når jeg møder mennesker, der kan deres håndværk. Folk med ’kloge hænder’, som murer og minister Mattias Tesfaye så rammende har kaldt dem.

Det er nok derfor, jeg er så glad for at have levet det meste af mit professionelle liv i Den Gamle By, der jo i den grad er et museum for det gode håndværk. Både det traditionelle, naturligvis, men også det håndværk, der skal leve op til alle den moderne tids forskrifter.

Selvom vi egentlig godt ved, at det ikke passer, er vi i dagens Danmark tilbøjelige til at tage for givet, at vi også har dygtige håndværkere om 10, 20 eller 50 år. Men virkeligheden er, at antallet af faglærte falder, at færre søger ind på uddannelserne – og samtidig stiger efterspørgslen! En bramfri VVS-mester udtrykte det sådan: Hvis ikke I sørger for, at der bliver uddannet nogle flere af min slags, så må i skide i skoven om 20 år.

Det er ikke mindst derfor, Den Gamle By har lærlinge og elever. I alt 23 murere, malere, tømrere, gartnere og kokke har vi uddannet gennem de seneste 10 år. Vi drømmer om også at blive lærested for tjenere, bagere, konditorer, elektrikere – og, naturligvis, VVS’ere, så vi ikke skal ud i skoven om 20 år.

I årets sommermåneder demonstrerer Den Gamle Bys håndværkere deres kunne for museets mange gæster. De får også besøg af kolleger fra andre fag og brancher. Og i en særlig udstilling kan man møde en række nyudlærte svende, der nærmest stråler af stolthed, når de fortæller om deres fag og svendestykke.

Danske håndværkere har stor faglig kunnen, de er alsidige og kan improvisere. Det grunder sig på en uddannelse og fagstolthed, som har rødder tilbage til laugstiden før midten af 1800-tallet. I Danmark medførte de moderne tider nemlig ikke så stort et brud, som det var tilfældet i mange andre lande, hvis håndværkere i dag nærmest svarer til vores specialarbejdere, der har en væsentlig kortere og mere enstrenget uddannelse.

Synergi mellem håndværk og viden er en vigtig faktor for fremdrift. For nytænkning, design og udvikling forudsætter materialekendskab, håndelag og evne til at finde løsninger. Det finder vi ud af! – som det hedder på håndværkersprog.

Det gode håndværk har en stor del af æren for meget af det, Danmark er berømt for på verdensplan. Tænk bare på dansk arkitektur, møbelkunst, design og madkunst, som næppe ville have den kvalitet, hvis ikke det grundede sig på en frugtbar dialog mellem praktisk erfaring, teoretisk indsigt og æstetisk sans. Eller tænk på industriprodukter som pumper, ventiler, løftesystemer og termostater, som ikke kunne være udviklet uden løbende faglig dialog mellem ingeniøren og håndværkeren. Produkter, som måske umiddelbart virker anonyme, men som ikke desto mindre er fundamentet for nogle af landets fremmeste virksomheder.

Det alsidige håndværk er også en vigtig forudsætning for en fornuftig forvaltning af de meget store dele af vores bygningskultur, som har årtier, ja århundreder på bagen. Skal vi være grønne, og det både skal og vil vi, så er vejen også renovering frem for nybyggeri.

I Den Gamle By pointerer håndværkerne gang på gang, at håndværket kun lever, når det bruges. Nok kan meget skrives ned, og filmdokumentation er også nyttig, men det er fremfor alt det daglige arbejde, der giver det håndelag og den gefühl, der er kernen. Derfor løfter museets håndværkere også jævnligt pegefingeren og advarer mod at akademisere håndværket.

Og man bliver glad, når man kan noget med sine hænder. Personligt er jeg altid ved at revne af stolthed, når jeg fortæller om dengang, jeg renoverede vinduer i vores dejlige Bedre Byggeskik hus. Om afrensning af løs maling, udtagning af glas og fjernelse af gammelt kit, om imprægnering med linolie, om at skære nyt glas, kitte efter og give vinduet linoliemaling.

Håndværket ligger i hånden – også i fremtiden!

Denne tekst er en lettere redigeret udgave af min kronik, som lørdag 21. maj er bragt i Avisen Danmark.