Genopbygningen af Børsen bør formidles og dokumenteres til inspiration for kommende generationer
21.04.2024
Af Julie Rokkjær Birch
Børsen brænder, og det gør os kede af det. For Børsen er ikke bare en bygning. Historiske og enestående bygninger som denne er fysiske spor af det, vi har til fælles - de er nationale holdepunkter. Det, at vi kan lægge betydning i døde ting, er det der gør os til mennesker. Når vi reagerer følelsesmæssigt på branden, forstår vi med eftertryk, hvordan vores kulturarv udgør en rød tråd til mennesker og handlinger i vores fortid.
Vi bruger bygninger, kulturhistoriske genstande og kunstværker som symbolske ståsteder at navigere efter, og derfor skal Børsen – som uden for diskussion er umistelig kulturarv - selvfølgelig genopbygges. ”No matter what”, som Brian Mikkelsen, direktør for Dansk Erhverv, som ejer bygningen, sagde under en briefing på dagen for branden 16. april.
Der er bred opbakning og viljestyrke at spore, når det gælder genopbygningen. Men det er en kompleks opgave, fordi Børsen i sin 400 år gamle historie har undergået flere arkitektoniske forandringer. Den naturlige kontinuitet, som ligger i selve bygningens stilhistoriske udvikling kan blive svær at genskabe. Og selvom vi har stor viden om - og dokumentation af mange forskellige slags stilarter og håndværk, er det en realitet, at mange af de byggetekniske kompetencer, der tidligere har eksisteret, er gået tabt.
Det er en reminder om, hvor vigtig vores levende kulturbevaring er. På flere museer i landet – ikke mindst her i Den Gamle By - er der fokus på at holde liv i gamle håndværksteknikker for netop at kunne bevare de bygninger og kulturhistoriske genstande, som vi har ansvaret for, på den mest autentiske måde. Men det er lige så vigtigt at erkende, hvordan vores tradition for historisk korrekt håndværksformidling i sig selv er immateriel og bevaringsværdig kulturarv, der kan gøre en forskel.
Samfundet mangler faglærte, og Den Gamle By uddanner derfor selv fremtidens fagfolk og bevarer særlige ekspertiser, som er gået i glemmebogen. På museet er håndværket synligt for gæsterne, som her kan gå i dialog med håndværkerne. For børn og unge, der er mere vant til skærm og tastatur, er det tydeligvis noget helt særligt at opleve deres håndelag.
På den måde holder vi liv i historiske håndværkstraditioner gennem handling og dialog med vores gæster med samme dedikation som vi passer på vores historiske bygninger og genstande. I maj åbnes byggepladser og værksteder endnu mere op, og Den Gamle Bys håndværkere viser, hvordan de arbejder med de traditionelle håndværksteknikker - fra tømrerne ved reberbanen og skrædderen i Frk. Wahlstrøms hus til skiltemaleren, bødkeren, blikkenslageren, snedkerlauget og mange flere. På den måde bliver håndværksformidlingen i sig selv til et historisk pejlemærke, som bidrager til en faglig stolthed, der påvirker nutidige håndværk.
I den kommende tid vil de få fagfolk med de særlige ekspertiser, der kræves, samles omkring den kæmpestore opgave at genopbygge Børsen. Deres arbejde bør følges og dokumenteres og tjene som inspiration til kommende generationer.