Demensramte kan genfinde identitet på museet

Af Thomas Bloch Ravn
4. februar 2024

Efter 20 års arbejde med særlige tilbud til ældre, der er ramt af demens, iværksætter Den Gamle By nu en dokumentation af, hvad og hvordan, så museer og andre forhåbentlig kan drage nytte af de indhøstede erfaringer. Herom handler dette blogindlæg, der er en lettere redigeret udgave af en kronik i Avisen Danmark 4. februar 2024.

Museer kan være andet og mere end ’bare’ museer, og de kan på en række områder være med til at gøre en positiv forskel for samfundet. Et eksempel herpå er Den Gamle By erindringsformidling, som nu i 20 år har været til glæde for tusindvis af ældre, der er ramt af demens, og for de endnu flere SOSU-assistenter, som besøger Den Gamle By som led i deres uddannelse. 

Initiativet er blevet så stor en succes, at vi har besluttet at samle og dele vores erfaringer, så museer og andre, der har de rette rammer, kan lade sig inspirere.  I slutningen af 2024 udgiver Den Gamle By derfor en bog med en grundig beskrivelse af, hvad vi har gjort, og hvad vi har lært. 

Når de demente ankommer til Den Gamle By, bliver de til gæster, der er på besøg i deres egen ungdom sidst i 1950’erne. De bliver budt indenfor af værtinden, der er klædt som dengang. De hænger overtøjet i gangen, og de får lov at hjælpe med at lave kaffe, dække bord, arrangere blomsterne i vasen, servere kagen og – måske – sætte en plade på grammofonen, så selskabet ledsages af Texas Gule Rose eller andre schlagere fra anno dazumal – naturligvis med autentisk knas og ridser som en del af lydbilledet. Og så drejer det sig ellers om, at værtinden får trykket på de rigtige knapper, så erindringen vækkes og snakken kommer i gang. 

Vi har oplevet den tavse kvinde, der til alles forbløffelse pludselig viste sig at tale formfuldendt fransk; den ældre mand, der næsten ikke var til at stoppe, da han først begyndte at fortælle historier; og den nedslidte kvinde, der tog teten i køkkenet, hvor hun bagte pandekager med to pander og vendte dem i luften – ingen vidste, at hun i mange år havde været kogekone. 

Alle var de dybt demente, sagde sjældent noget og havde ingen social identitet for plejepersonalet eller de andre ældre i gruppen. Men her kunne de lige pludselig noget, der blev lagt mærke til. De spillede en rolle, var til nytte, og de fik identitet og – forhåbentlig – lidt glæde i tilværelsen. 

Hvert år besøges erindringslejligheden af henved 1.000 demente, som i grupper på 5-8 personer kommer ind i en helt særlig ’Den Gamle By-tidsmaskine’, der aktiverer erindringer, sprog og kunnen og derigennem bringer de demente i forbindelse med dele af deres tidligere liv og identitet, som i dag er ’ædt’ af sygdommen.  

Erindringslejligheden anvendes også i forbindelse med uddannelsen af social- og sundhedsassistenter. Cirka 1.700, der er under uddannelse som SOSU-assistenter, deltager årligt i Den Gamle Bys kurser. Og der afholdes samtaleforløb for dementramte par, hvor den pårørende ofte oplever en social isolation på grund af partnerens sygdom. 

Den Gamle Bys arbejde er blevet fulgt af professor Dorthe Berntsen, der er leder af Danmarks Grundforskningscenter for Selvbiografisk Hukommelsesforskning på Aarhus Universitet. Det korte af det lange er, at erindringsformidlingen virker. I tiden efter et besøg har de demensramte det bedre, de er mindre aggressive, mindre grådfyldte og mere sociale.  

Den amerikanske museolog Stephen E. Weil kom i 1999 med den programerklæring, at museer skal flytte fokus fra at være om noget til at være for nogen. Den formulering rammer hovedet på sømmet for de bestræbelser, vi gør os i Den Gamle By, og de senere år har vi erfaret, at et museum med de rette rammer også kan spille en rolle på det sociale område. 

Man kan sige, at der med Den Gamle Bys særlige tilbud til demente ældre åbner sig et helt nyt arbejdsfelt, hvor museer kan vise sig relevante på områder, man i Danmark næppe havde kunnet forestille sig for blot få år siden – og som heller ikke er beskrevet i museumsloven. 

I årene 2015-17 var erindringsformidlingen afsæt for et stort EU-projekt om ’Active Ageing and Heritage in Adult Learning’, som resulterede i, at Den Gamle Bys model blev udbredt til museer i England, Sverige, Norge og Ungarn. Det skulle glæde os, hvis vores erfaringer snart også kan blive til glæde for museer rundt omkring i Danmark.