Den Gamle By viser fra og med i dag og resten af året ud en meget stor udstilling om DR’s julekalendere siden starten på fænomenet i 1962. Udstillingen er blevet skabt i et snævert samarbejde mellem DR og Den Gamle By. Her er Magnus Tagmus med toget og Lillebror med klaveret, Nissebandens kostumer og store bord, Bamses juleslæde og skelettet i glaskisten fra Absalons Hemmelighed, samt dragter fra Pagten og ‘noget’ fra Tidsrejsen, der er sidste skud på stammen. Herudover er samtlige lågekalendere fra årene 1962-2014 selvfølgelig at se. Udstillingen kan ses i Plakatmuseet i Den Gamle By.
Danmarks Radio overførte i 1962 den todimensionelle julekalenderen af pap og karton til ‘levende’ billeder på fjersynsskærmen. Ideen stammer fra Sverige, hvor den første TV-baserede julekalender blev sendt i 1960. Den første Børnenes Julekalender, som Danmarks Radio sendte, hed Historier fra hele verden, og bestod af en række små historier, hentet fra fremmede lande. Det store gennembrud for Børnenes Julekalender kom i 1967 med julekalenderen Kender du Decembervej? Ikke mange kan huske titlen på kalenderen, men Magnus Tagmus og sangen Mit navn er Magnus Tagmus blev nærmest folkeeje.
Danmarks Radio blev af andre julekalenderproducenter skarpt kritiseret i 1977 for misbrug af firmaets monopol – og dermed utidig konkurrence. Der blev klaget til Folketinget, som ikke umiddelbart ville forbyde Danmarks Radios salg af julekalendere, da overskuddet gik til fornuftige projekter i udviklingslandene. Og salget gav vitterligt overskud. En af Danmarks Radios mest populære TV-julekalendere er Nissebanden i Grønland, sendt første gang i 1989. Den blev genudsendt for tredje gang i 2011, hvor der blev solgt 161.694 kalendere, hvilket gav 5,6 mill. kroner i overskud.
Sagen blev løst på den måde, at Børnenes Julekalender skiftede navn til Børnenes U-landskalender, og at Danmarks Radios trykte kalendere ikke måtte indeholde julemotiver på forsiden. Fra 1977 og op gennem 1980’erne møder man således for eksempel en landsby i Lesotho, indianere i Bolivia, dyr i Afrika og en fiskerlandsby på Maldiverne på U-landskalenderen.
Sanktionen blev fastholdt indtil 1986, men Danmarks Radio bruger dog stadig navnet Børnenes U-landskalender.
I 1979 hed TV-julekalenderen Jul i Gammelby. Det var en nyskabelse på to fronter. Der blev nu brugt rigtige skuespillere i stedet for dukker, og det var den nye Provinsafdeling i Aarhus, som stod for produktionen. Modsat den almindelige opfattelse er kun meget få filmsekvenser optaget i Den Gamle By. Alle kulisser var i stedet opbygget i Marselisborghallen. Jul i Gammelby var en stor succes. Det er dog meget dyrt at indspille 24 små spillefilmslignende afsnit, så derfor er også Jul i Gammelby blevet genudsendt et par gange, således i 1983 og 1994.
Med TV-julekalenderen Absalons Hemmelighed i 2006 skiftede TV-julekalenderen atter kurs. Væk var de hyggelige familiehistorier. Nu stod den på fantasy og spænding, mysterier og gåder med åbenlys inspiration fra Dan Brown og andre forfattere i denne genre.
Set ud over de sidste 53 års TV-julekalendere er det tydeligt, at DR-julekalenderne falder i fire faser:
1: Dukker og småfilm, 1962-72. Målgruppen under 10 år.
2: Stangdukkernes guldalder, 1973-78. Målgruppen under 10 år.
3: Familiesagaerne, 1979-2005. Noget for alle i familien, målgruppen 0-100 år.
4: Dan Brown-tiden, 2006-14. Fantasy og spænding, mysterier og gåder. Målgruppen 10-100 år.
En del af de TV-baserede julekalendere på DR og TV2 tager udgangspunkt i eller omkring kendte seværdigheder. Tænk blot på Jul i Gammelby (Den Gamle By, 1979), Jul på Slottet (Rosenholm, 1986), Jul på Kronborg (Kronborg, 2000), og Ludvig & Julemanden (Børglum, 2011).
Lykkelig den seværdighed, der bruges som ramme omkring en TV-julekalender, thi bedre reklame gives ikke! Den dag i dag hører jeg stadig besøgende i Den Gamle By fortælle deres undrende børn og børnebørn, at her, lige her, blev Jul i Gammelby altså optaget!