Kristtorn er en uundværlig ingrediens i den danske jul. Grenene med de grønne blade og de blodrøde bær indgår i mange former for juledekorationer og juleudsmykninger. De er blevet flittigt brugt til at flette farvestrålende kranse, der blev ophængt på ydersiden af døren eller indvendigt i stuerne.
Sanghæfte fra 1940’erne
Samtidigt indgår kristtornen i et væld af elementer, som hører den danske jul til. Den optræder på sanghæfter og julekort, juleskeer og julekalendere, juleplatter og jeg ved snart ikke hvad.
To postkort stemplet 1920. Læg mærke til, at borten med klokker og kristtorn er blevet spejlvendt, og at der i baggrunden er henholdsvis en kirke og en stendysse
Den engelske præst og digter Robert Stephen Walker (1803-75), der interesserede sig meget for Cornwalls historie og vist var noget excentrisk, skrev i 1838 digtet Modryb Marya, lig med Tante Marias Træ.
Juleske fra 1946
Now, of all the trees by the king’s highway,
Which do you love the best?
O! the one that is green upon Christmas Day,
The bush with the bleeding breast.
Now the holly with her drops of blood for me:
For that is our dear Aunt Mary’s tree.
Udsnit af julekalender fra 1940-erne
Ordene Aunt Mary’s tree er at tolke som jomfru Marias træ. Mary’s tree er i gammel tid blevet fordansket til Maretorn, som netop er en af de folkelige benævnelser for kristtorn. Af andre folkelige betegnelser kan man nævne skovtidsel, hesseltorn, krontorn og hørfrøtorn.
Juleplatte 1917 fra Den Kongelige Porcelænsfabrik
Kristtorn, Ilex aqvifolium, var tidligere officinel, hvilket vil sige, at de danske apotekere var forpligtiget til altid at have den på lager. Kristtorn blev førhen anvendt som et lægemiddel. Bladene er et svagt sammensnerpende og styrkende middel, der befordrer afføringen, virker sveddrivende og er god for fordøjelsen. Man har tidligere brugt dem i koldfeber, mod kolik, i kronisk reumatisme og gigt, dog mest mod den stivhed i leddene, som gigt efterlader, i form af et væskeformet udtræk. Bladene indeholder et krystalliserbart, bittert stof, kaldet Ilicin, som tidligere er blevet brugt som erstatning for kinin. Man skal dog være meget varsom med Ilicin, da det kan fremprovokere alvorlig kvalme, opkastning og diarré. Bærerne vides anvendt som et middel mod epilepsi. Saften er god til fremstilling af fuglelim.
Godtepose fra 1950-erne
Man kan også lave en glimrende bjesk ved at indsamle buskens blade. Det er bedst at bruge de nye, blanke og lysegrønne blade. For at få de mest friske blade skal man plukke dem i blomstringstiden. Efter at have skyllet bladene grundigt strør man dem ud på et klæde og lader dem blive helt tørre. Herefter kommer man bladene ned i en flaske og tilsætter en flaske Brøndum akvavit eller vodka. Det hele skal have lov til at stå og trække i mindst et par døgn. Indholdet hældes igennem en si og over i en ny flaske. Så har man en dejlig essens med den fineste grønne kulør, der enten kan nydes, som den er, eller bruges som tilsætning til en Brøndum.
Juledug fra omkring 1970
Navnet Kristtorn giver næsten sig selv. Man har tidligere haft den opfattelse, at Kristi tornekrone da måtte have været flettet af buskens grene. Bladene er tæt besat med torne, og de blodrøde bær kunne så efterligne de bloddråber, der selvfølgelig blev fremkaldt af tornene. Det er og bliver dog en gammelfolkelig tro. Hvis Kristus har båret en tornekrone, kan det i al fald ikke bevises, hvad tornekronen var lavet af.
Kagedåse fra 1950-erne
Brugen af kristtorn i det danske juleunivers har antageligt sin rod i England. Især efter krigen 1864 mod Preussen vendte mange danskere blikket mod England. Man lod sig inspirere af de engelske juletraditioner. De engelske træk er stadig synlige i den danske jul. Tænk blot på julekortet i postkassen, misteltenen i døråbningen, kalkunen på spisebordet og knallerten på juletræet, der alle er af engelsk oprindelse.
Emballage fra 1940-erne
Det er rart at have en kristtorn i haven. Ikke blot kan vi bruge dens grene, blade og bær i forskellige juledekorationer, men vi kan også nyde synet af de stedsegrønne blade, der synes mest grønne netop i de mest dunkle vintermåneder. Og de røde bær? I en tid med knaphed på mad er i al fald solsortene i min have meget glade for de fristende bær.
Kristtornen, som vi kender den fra vore haver