I vor tid forandres verdenen omkring os i et stadigt stigende tempo. Derfor har vi så meget brug for gammelkendte traditioner og faste ritualer. Hvert år i december glemmer de fleste af os for en stund alt om den globaliserede og fortravlede nutid, vi er en integreret del af. Vi glemmer alt om tapas, tortillas og thaimad.
Vi trækker os ind i os selv, vender ryggen til verdenen og dyrker familien. Vi stræber efter jul som i ’de gode, gamle dage’ med hele dens intense atmosfære af tradition, hygge, familiesammenhold og snevejr. 12% af året er optaget af julen. Som 60-årig vil man derfor have været omgivet af julen i hele 5 år.
Men hvorfor opfører vi os egentligt, som vi gør i december måned? Nogen vil sikkert mene, at vi bare gør, som vi altid har gjort hver december. At vi blot følger de gode, gamle danske juletraditioner. Så enkelt er det ikke. Vore elskede juletraditioner er ikke særligt gamle, ej heller er mange af dem af dansk oprindelse.
Kendetegnende for vor danske jul er, at mange af traditionerne er kommet til os fra udlandet. Vi har taget traditionerne til os, omformet og tilpasset dem til danske forhold, og dermed skabt vor egen, helt specielle og dejlige danske jul.
Den danske jul var og er en sær blanding af hedenskab, kristendom, nationalfølelse og kernefamilie, som hovedsageligt dannede borgere og fremtrædende kirkefolk i København skabte efter sejren i 1848-50 og nederlaget i 1864. Sejr og nederlag gik op i en højere nationalromantisk enhed, og blev transformeret til noget unikt dansk, den danske jul.