Jul i gaden 1800-2014

18. november åbner julen i Den Gamle By, og i de tre uger op til har byen myldret med kolleger, der har arbejdet på at få de sidste ting på plads. I år kan vi som noget nyt blandt andet vise julen i 2014, hvilket har givet ekstra travlhed.

Julen i 2014 bliver endnu et led i julens historie, så museets gæster nu kan opleve, hvordan danskerne har fejret jul fra 1625 til 2014. Dette gælder også julen i byens rum, så udviklingen kan følges fra før 1800, hvor julen ikke var at se i gadebilledet, og helt til 2014 hvor Dr. Margrethes Gade er pyntet med store lyskugler og granguirlander.

På tidsrejsen i Den Gamle By mærker man, hvordan julen i gaden har udviklet sig undervejs. Fra de mørke gader til mere og mere lys som tegn på julen. To linjer i julesangen ”Sikken voldsom trængsel og alarm” fra 1850 afslører, hvordan julen dengang var at se i gadebilledet:

”midt på gaden sælges træer og frugt,
se butikken, hvor den stråler smukt”

Peter Faber, der skrev ”Sikken voldsom trængsel og alarm”, fortæller os her om to tegn på julen, som københavnerne kunne se i gaderne, nemlig salg af juletræer og masser af lys fra butikkerne. Selv om butikkerne først senere fik store butiksruder, som for alvor kunne lyse gaderne op, var lyset fra butikkerne også midt i 1800-tallet et træk ved den mørke tid i december.

Først efter 1900 blev det almindeligt med udendørs juletræer i byerne. I 1914 tændtes det første udendørs juletræ på Rådhuspladsen i København, og derefter blev byens juletræ foran rådhuset eller på torvet en fast del af julen i mange byer.

Julestemning i vintermørket på Torvet i Den Gamle By.

I Aarhus startede man i 1922 med et stort juletræ på Bispetorv. Avisen Demokraten skrev om træet 16. december under overskriften ”Byens juletræ”:

”Byer som Randers og Odense har i flere år haft, hvad man kan kalde ”Byens juletræ” – det vil sige et juletræ, rejst på et af torvene i veldædigt øjemed. Og nu følger Aarhus efter med hensyn til denne ide. I morgen aften tændes de elektriske pærer i det store grantræ, der rejses på Bispetorvet, og fra alle kanter af byen vil børnene strømme til for at se dette symbol på jul. Og der er næppe tvivl om, at ”Byens juletræ” vil samle en smuk sum ind til de fattiges jul.”

Aarhus Amtstidende kunne dagen efter tilføje, at der var tale om 500 elektriske lamper på træet med en ”samlet lysstyrke på 800 normallys”. I forbindelse med arrangementet, hvor træet blev tændt, spillede et orkester julesalmer, og Demokraten fortalte, at ”et hav af mennesker overværede det celebre øjeblik”.

Juletræet rejses på Store Torv i Aarhus julen 1934. Fotograf Aage Fredslund Andersen. Billedarkivet, Den Gamle By.

Det var et mål med juletræet at skabe et centralt sted til at samle midler ind til støtte for mindrebemidlede i julen, og på den måde blev byens juletræ en ny udgave af den flere hundrede år gamle tradition med også at tænke på de fattigste i julen.

Indsamling til julehjælp er også en del af historien bag Den Gamle Bys juletræ på Torvet, som i de seneste år har stået med en opstilling af indsamlingsnisser lavet med udgangspunkt i, hvordan juletræet var sat op i Horsens i 1950´erne og 1960´erne. Læs mere om indsamlingsnisserne og juletræet

Som reportagerne fra juletræstændingen i Aarhus i 1922 fortæller, så var de handlende og byerne også opmærksomme på vigtigheden af at tiltrække små og store kunder i julen. Derfor blev butikkerne i stigende grad pyntet op, og det var populært at se juleudstillingerne i butikkernes vinduer. I Den Gamle Bys 1927-kvarter kan man hos boghandleren og isenkræmmeren se, hvordan udendørs guirlander med lys blev brugt som julepynt i gaden. Julepynten var endnu et anliggende for den enkelte butik, men boghandleren og isenkræmmeren har valgt at gå sammen om granguirlander på facaden.

Granguirlander med lys markerer julen hos boghandleren og isenkræmmeren i Den Gamle Bys 1927-kvarter.

Går man videre til gågaden i 1974-kvarteret, ses det, hvordan julepynten i gaden nu er blevet sat i system, så gaden pyntes sammenhængende med ens guirlander gennem hele gågaden. Den slags oppyntning stod byernes handelsstands- eller cityforeninger typisk for, ligesom de også arrangerede lotterier eller juleoptog for at øge tilstrømningen af kunder.

Julestemning i Den Gamle Bys 1974-gågade.

I 2014 er julepynt en fast tradition i byerne, og det markeres typisk med længere åbningstid i butikkerne og særlige arrangementer, når lysene eller juletræerne tændes. 2014-gaden Dr. Margrethes Gade er pyntet med inspiration fra Hestedamsgade i Horsens. De store lyskugler hænger i moderne granguirlander, og sammenligner man mellem 1974 og 2014 er det tydeligt, at der er sket et stilskifte til mere enkel pynt i gaden. Lys er dog fortsat et centralt element, og det viser tydeligt, hvor meget vi forbinder lyset i mørket med julen. På den led er meget stadigvæk, som det var, da Peter Faber skrev ”Sikken voldsom trængsel og alarm” for knap 175 år siden.

Den Gamle By 2014-gade, Dr. Margrethes Gade, med julepynt. De store lyskugler stammer fra materielgården i Horsens, og de har med stor sandsynlighed hængt i Hestedamsgade i 2014