Luciaoptog (Malene Thyssen – Wikipedia Commons)
I dag, den 13. december, vil det myldre med Luciaoptog i snart sagt alle daginstitutioner, skoler, plejehjem og kirker i Danmark. Hvem var denne Lucia, hvor stammer traditionen med optoget fra, er Santa Lucia i den velkendte sang nu også en pige, og hvad har Lucia egentligt med julen at gøre?
Julekalender fra begyndelsen af 1960’erne.
Lad det være sagt med det samme. Den moderne Lucia har ret beset intet med jul at gøre. Navnet Lucia er afledt af det latinske ord for lys, lux. Den 13. december er ifølge den julianske kalender tillige årets korteste dag. Siden år 1700 har vi her i Danmark fulgt den gregorianske kalender, hvor årets korteste dag falder på datoen den 21. december. Det er årets mørkeste tid, hvor vi alle med længsel venter på lysere tider. Derfor fejrer vi dagen med en lysfest.
Den 13. december er tillige en romersk-katolsk mindedag for den kristne jomfru Lucia, der 21 år gammel og usædvanlig from led martyrdøden 13. december 304, da hun først nægtede at gifte sig, og dernæst nægtede at arbejde på et bordel.
Santa Lucias kendetegn i billedkunsten er en lille skål med et par øjne.
Om den fromme Lucia findes der et væld af legender. En af dem beretter, at en bejler var så verliebt i Lucias øjne, at hun rev øjnene ud og gav ham dem med ordene Hvis du er så vild med mine øjne, så tag dem da! På mirakuløs vis fik hun derefter synet tilbage. Alene af den grund er hun da også blevet skytshelgen for alle blinde.
Lucia i Västergötland, 1848.
Svenskerne har især i de vestlige dele af landet fejret Lucianatten siden 1600-tallet. Traditionen byder, at gårdens unge piger med tændte lys anbragt i håret vækker alle med kaffe og de specielle Luciabrød, en slags safranboller med to rosiner som øjne, i den kulsorte nat. Det var rart at få lidt ekstra mad og drikke her på årets længste nat.
Luciabrød med rosiner ser fristende ud. Det appetitlige fordufter, når man betænker, de efterligner Santa Lucias udrevne øjne.
Den svenske skik er blevet til med kraftig tysk inspiration, hvor en ung pige, under navnet Christkindlein, altså den lille Jesusbarn, med lys i håret gik fra hjem til hjem og uddelte gode gaver om aftenen 12. december. Her kommer julen for første og eneste gang ind i historien om Lucia.
Christkindlein, det lille Jesusbarn.
I 1927 arrangerede den italienskfødte svenske journalist Guido Valentin ved avisen Stockholms Dagblad et udendørs Luciaoptog i Stockholms gader. Optoget var en regulær skønhedskonkurrence. For at gøre hele begivenheden mere interessant digtede han nye vers til en gammel italiensk sømandssang. I 1944 arrangerede ugebladet Weekend en skønhedskonkurrence i National Scala i København, hvor vinderen blev kåret som Luciabrud. Også dette optog var en regelret skønhedskonkurrence. Vi skal helt frem til 1960’erne, før Luciaoptoget bliver en udpræget indendørs børneaktivitet i skoler og daginstitutioner.
Den forreste pige i optoget kaldes Luciabruden. Hun efterfølges af børn, der to og to bærer lys i hænderne. Mens deltagerne afsynger sangen om Santa Lucia, skrider optoget langsomt frem. Den danske version af sangen har fået titlen ‘Nu bæres lyset frem’ og er oversat af digteren Alex Garff.
Det er værd at bemærke, at den Santa Lucia, som nævnes i den oprindelige sang, slet ikke er den hellige Lucia, men derimod det lille fiskerleje Borgo Santa Lucia i Napolibugten.
Borgo Santa Lucia ved Napolibugten og med Vesuv i baggrunden.
I dag er fiskerlejet blevet aldeles opslugt af millionbyen Napoli. Sømandens sang er ret beset en opfordring til at sejle en tur ud på Napolibugten for bedre at kunne nyde den kølige aftenbrise.
Borgo Santa Lucia, 1865.
Sømandens sang blev oversat fra neapolitansk til italiensk i 1849 af Teodoro Cottrau. Det var den første neapolitanske sang, der blev oversat til italiensk under il Risorgimento, den politiske og sociale proces der førte til, at forskellige italienske stater blev forenet til kongeriget Italien.
Selv en påklædningsdukke kunne blive Luciabrud.