Glaskugler i alle former og farver

9. december 2024

Af Anna Wowk Vestergaard

For mange er det at pynte juletræ et glædeligt gensyn med pynt fra tidligere år. Hjemmelavede hjerter og kræmmerhuse, der mest bliver holdt sammen af god vilje. Skæve nisser og arvestykker. Fine kugler og fugle i glas, som kræver forsigtighed og skal placeres med omhu, så der ikke sker uheld.

Her skal vi dykke ned i historien bag glaskuglerne, som har pyntet på danskernes juletræer siden sidste del af 1800-tallet, og som i de senere år er kommet i mange nye udgaver. Kuglerne kan både afspejle personlige interesser som håndarbejde, vin, hunde og golf, eller være motiver inspireret af året der gik, som julemanden med corona-mundbind eller Bernie Sanders med vanter. Men det startede et helt andet sted.

Traditionen med kugler og anden pynt af glas udsprang af skikken med spiselig juletræspynt som nødder og æbler. Da juletræstraditionen kom til Danmark i starten af 1800-tallet blev træet primært pyntet med lys og forskellig spiselig pynt. Æbler og nødder kunne forsølves eller forgyldes, så de rigtigt funklede og skinnede på træets grene.

Som i eventyret Peters Jul
De forgyldte nødder og æblers popularitet holdt sig gennem 1800-tallet. I førsteudgaven af Peters Jul (trykt 1866) optræder forgyldte valnødder, og i udgaven fra 1870 pynter æbler med forgyldte stilke på træet. Også H.C. Andersen nævner både forgyldte æbler og valnødder i eventyret ”Grantræet” fra 1844, og en bog fra omkring 1880 med anvisninger til hjemmelavet pynt fremhæver forgyldte æbler, som noget der ”forhøjer Træets virkning”.

Æske med glaspynt, der forestiller forskellige frugter som fersken, citron, pærer og æbler. Glaspynten er fra ca. 1940. På glasmuseet i Lauscha findes æbler i glas fra omkring 1880 i samme naturalistiske stil.

Det er ikke underligt, at juletræet dengang blev pyntet med æbler og nødder, for begge dele kunne gemmes langt ind i vinteren. Æblet spillede samtidigt en særlig rolle i julen. Det var længe skik at spise et æble julemorgen, og æbler indgik i flere af julens retter, som vi også kender det i dag. Æbletræer spiller også hovedrollen i en julelegende fra middelalderen, som fortæller om, hvordan æbletræerne blomstrer og bærer frugt julenat i glæde og ærbødighed over Jesu fødsel.

Billigere end æbler og nødder
Skikken med spiselig pynt førte til, at det første glaspynt blev lavet i former, der efterlignede æbler og nødder. Det er let at se forbindelsen mellem røde blanke æbler og glaskuglerne, og en af historierne om glaskuglernes oprindelse handler da også om, hvordan en fattig glaspuster i 1847 lavede glaspynt til juletræet, da han ikke havde råd til at købe æbler og nødder til familiens julefejring.

Historien om den fattige glaspuster stammer fra en forhandler i den tyske by Lauscha, som var midtpunkt for fremstillingen af juletræspynt i glas. Her havde der været glasværk siden omkring 1600, og produktionen af glaspynt startede i midten af 1800-tallet. Den tog for alvor fart, da det fra 1857 blev teknisk muligt at producere større glaskugler.

Æske med et udvalg af mindre glaspynt fra første halvdel af 1900-tallet.

Julekuglerne blev opfundet i kølvandet på brændselsmangel, som betød, at glaspusterne i Lauscha allerede i 1700-tallets anden halvdel specialiserede sig i mindre arbejder. De små glasting som perler og smykker kunne laves i mindre værksteder rundt om i hjemmene på glasblæserlamper. Efterhånden ledte arbejdet med perler og smykker videre til en specialisering i glaspynt til jul.

De små kugler på snor er en af de tidligste typer, som blev produceret omkring Lauscha. På glasmuseet i Lauscha kalder de typen for ”Christbaum Perlenketten” - altså perlekæder til juletræet. Perlekæderne blev hængt på juletræet som guirlander men kunne også bruges enkeltvis.

Et familieforetagende
Fremstillingen af glaskugler var et familieerhverv, hvor ægtepar arbejdede sammen. Børnenes arbejdskraft var også vigtig, og i 1880 hjalp 48% af skolebørnene i området til med familiens glasproduktion. Fra 1870’erne blev farverne til glasset billigere, og det gav nye muligheder for farver og former. Både med udgangspunkt i forskellige frugter og nødder og med inspiration fra dagligdags ting.

I Den Gamle Bys julesamling er de ældste glaskugler fra slutningen af 1800-tallet. En særlig smuk kugle fra omkring 1900 forestiller en drueklase. Glaskuglen er lavet af helt tyndt glas og rester af stearin og en hul i glasset vidner om, at den er blevet brugt og på et tidspunkt har været for tæt på et juletræslys.

Drueklasen fra omkring 1900 er et af de ældste stykker glaspynt i Den Gamle Bys samling.

To fine balloner i glas dekoreret med glansbilleder er også mellem de ældste stykker glaspynt. De blev afleveret til Den Gamle By af kontorchef Baadsgaard, der blev født i 1888 og huskede dem fra sit barndomshjem.

Hennings ballon
Ballonerne er magen til en ballon fra museet på Koldinghus, som bærer en særlig historie. Ballonen fra samlingen på Koldinghus blev afleveret af en ældre kvinde, som omtalte den som ”Hennings ballon”. Hennings ballon var blevet købt til kvindens ældre brors første jul i 1897. Han var da 2 måneder gammel. Imidlertid døde Henning 8 måneder gammel, og hans søster fortalte, hvordan Hennings ballon altid var på familiens juletræ i hendes barndom. Glaskuglen blev afleveret i 1971, og det at den er blevet gemt gennem så mange år fortæller om dens store betydning for familien. Dens forbindelse til Hennings historie har gjort den til meget mere end et stykke julepynt.

En af de to glasballoner i Den Gamle Bys samling fra juletræet i kontorchef Baadsgaards barndomshjem i 1890'erne.

Kontorchef Baadsgaards balloner passer tidsmæssigt godt sammen med dateringen af Hennings ballon. Baadsgaards far var isenkræmmer med forretning på Vestergade 8 i Aarhus, og det er nærliggende at forestille sig, at isenkræmmeren selv har forhandlet glaskugler som ballonerne.

Legetøj og glaspynt
Som sæsonvare indgik glaspynt nemt i sortimentet hos isenkræmmere, men også legetøjsbutikker og papirhandlere, der også solgte legetøj, tog glaspynten ind i deres sortiment. Det var nemlig sådan, at mange af grossisterne, der solgte julepynt, var startet som legetøjshandlere, og de benyttede derfor deres sædvanlige afsætningsmuligheder til julepynten.

Glaskuglerne blev særligt populære mod slutningen af 1800-tallet, da det blev økonomisk overkommeligt for flere at købe dem, og da de passede godt ind i klunketidens stil. Et juletræ med masser af pynt er typisk for tiden – som det vi i Den Gamle By pynter i skrædderhjemmet fra 1895. Træet er fyldt med en del forskellig pynt og med mange forskellige glaskugler i forskellige udformninger.

Juletræet hos skrædderen er pyntet som omkring 1895. Her var klunkestilen højeste mode, og i tråd med den blev træet fyldt med pynt, bl.a. glaspynt som kæderne af små farvede glaskugler.

Mange af glaskuglerne på skrædderens træ er nyfremstillede kopier. Producenterne i Lauscha laver nemlig stadig glaskugler efter de gamle forme, og der er stor fokus på at passe på de gamle typer. Det er en stor fordel, at vi på den måde kan vise et træ, der ser rigtigt ud, samtidigt med at vi ikke slider på de originale glaskugler fra samlingen.

Efterhånden blev fremstillingen af glaskugler taget op andre steder i verden. Kuglerne her er lavet i Japan og fra omkring 1960´erne, hvor velstandsstigningen betød, at danskerne fik flere penge mellem hænderne – de kunne f.eks. bruges til at købe flere mere unødvendige ting som julepynt.

Vil man se nogle af de originale glaskugler fra samlingen, er der et lille udvalg i Julemuseet på Torvet. Her kan man for eksempel nyde synet af en pibe, et lommeur, trompeter, fugle, nødder, agern, en fluesvamp og et topspir i glas med klokker. De fine stykker fra museets samling deler blandt andet pladsen med fine flettede hjerter, kræmmerhuse og en topnisse, men det er en helt anden historie, som må vente til en anden god gang.