Fatter Jul – en tidlig julemand

Ordet julemand kommer ifølge Ordbog over det danske sprog næppe til Danmark før år 1900, men alligevel kan man i anden halvdel af 1800-tallet finde julemandslignende figurer i litteraturen og i avisernes annoncer og omtaler af juleudstillinger.

Roeskilde Avis og Avertissementstidende annoncerer således allerede 22. december 1856 for ”Julemænd, smaa Krandsekurve og Kager, franske Deviser, Confecter, Hamborger Pebernødder samt flere Gjenstande passende til at hænge paa Juletræer” De mange spændende sager til juletræet kunne købes hos sukkerbrødsbager Chr. Martin Wolffhechel, der også i de følgende år annoncerer med spiselig juletræspynt. I 1861 er hans udvalg f.eks. udvidet med Altheabolcher. Ifølge en artikel fra Roskilde Museum måtte Wolffhechel som sukkerbrødsbager ikke bage brød af gær, og han var derfor specialiseret i kager og sukkerstads som bolcher og sukkerfigurer, der var oplagt som juletræspynt.

I Aalborg kunne byens børn i 1870 nyde en juleudstilling hos konditor Jørgensen, som lader til at have været ganske bemærkelsesværdig, da forretningens smukt pyntede vinduer rummer ”en rigtig Julenisse, der med et jovialt Griin modtager al den Opmærksomhed, som ydes ham af det unge Danmark, der er ikke langt fra at slaae Ruderne ind for at komme i umiddelbar Berørelse med et Væsen, der er i saa nært Familieskab med den kjære Julemand”.

I 1877 fortæller en annonce i Lolland-Falsters Stifts-Tidende om Edvard Lassens julebazar i Nykøbing, som også lader til at have været et besøg værd. Her findes ”det største Udvalg i Legetøj og Galanteri: Elegante Albums, Skrivemapper, Skrivetøier, Journal- & Brevmapper, Portemonnaier, Punge, Tegnebøger, Cigaretuier, Syetuier, Syæsker, Dametasker & Kurve, engelsk, fransk, tysk og dansk Legetøj fra 20 Øre indtil 16 Kroner Stykket, Byggekasser i alle Størrelser, Juletræspynt m.m, en stor Julemand og Julenisser til Toppen i Juletræet.”

Julemanden er altså at finde i Danmark før 1900, og går man til tidens julelitteratur, kan man også møde på ham – dog under andre navne. I Peters jul optræder figuren Den gamle jul helt fra første udgave fra 1866, som ham, der sørger for den rigtige julestemning. Den gamle jul bærer et lys på sin hue, og de steder, hvor børnene har opført sig godt, tænder han lysene på juletræet, så de får en særlig klar og dejlig flamme, men de steder, hvor børnene har været slemme, får lysene et dårligt skin og slukkes af sig selv.

Den gamle jul minder altså om julemanden derhen, at han holder øje med om børnene er artige og kan belønne deres opførsel med julestemning, men han er ikke en julemand, der kommer med gaver. Johan Krohn, der skrev Peters jul, kom senere som bidragyder til forskellige julehæfter til at skrive flere julehistorier. En af dem ”Fatter Jul i Granskoven” handler også om en julemandsfigur. Historien er fra 1891 og blev trykt i julehæftet Børnenes Juleroser, som Johan Krohn var redaktør for fra 1884 til 1906.

Krohn skriver; ”Du kender jo nok Fatter Jul, for hvem kender ikke ham? Selv om Folk ikke tænke synderligt meget paa ham i den øvrige Del af Aaret, maa alle dog tænke paa ham ved Juletid; da kommer hans Portræt jo frem alle Vegne; i Boghandlerens store Billedvindue ser man ham paa Julekort og Glansbilleder, og tit troner han midt i Vinduet saa stor, at man kan glæde sig over ham langt hen i Gaden, og i Chokoladebutikken staar han lige saa sikkert, og Konditor og Bager lave ham nok saa net af Kagedej, og Urtekræmmeren sælger ham i Massevis i Sæbe.” Som annoncerne også viste, er julemandsfiguren absolut et fast indslag i butikkerne op mod jul. Krohns beskrivelse af Fatter Jul afslører også, hvor tæt på nutidens julemand han er. Han er iklædt en lang pels med hætte, røde uldne vanter samt vinterstøvler, har et venligt ansigt med glade, røde kinder og langt hvidt skæg. Lommerne er fulde af legetøj ligesom den sæk, han bærer på ryggen. Fatter Jul medbringer også et juletræ og et ris. Riset optræder ikke i historien om Fatter Jul, men dets funktion må være, at de uartige børn sættes det i udsigt i stedet for legetøjet. En ting mangler dog i forhold til den moderne julemand, nemlig den røde hue.

Den lille historien handler i øvrigt om drengen Peter Lassen, der på en skovtur om sommeren møder Fatter Jul imellem grantræerne. Fatter Jul fortæller om, hvordan han passer på træerne og velsigner dem, så de kan blive gode juletræer og bringe glæde til familierne. Krohn tager fat i to elementer, som man også kender fra senere historier om julemanden. Den ene handler om, at Fatter Jul er en ”ægte Vintermand”, der om sommeren rejser ”mod Nord, helt op til de allerkoldeste Lande, hvor han altid kan stampe om i Sne”. I Krohns udlægning er dette dog en fejlslutning, da Fatter Jul passer på grantræerne året rundt og derfor ikke rejser nordpå. Det andet element er julemandens magiske evner, som Krohn giver to eksempler på. Nemlig at Fatter Jul samler en grankogle op, der straks skinner forgyldt, og at han kan gøre sig usynlig. Der er altså klare ligheder mellem Fatter Jul og den moderne julemand. Historien rummer dog også en forskel, idet Fatter Jul er i forbundet med juleenglene, som tager sig af de familier, der er ramt af sorg i julen. Samtidigt omtaler historien stjernen i toppen som Betlehemsstjernen, så det kristne budskab går her hånd i hånd med julemandsfiguren, hvor der i dag ikke længere er en forbindelse mellem kristendommen og julemanden.