Familien Lehmanns juletræ – en historie om Københavns første juletræer og om nysgerrige naboer

8. december 2024

Nysgerrige gæster i Den Gamle By kan klatre op på stiger og se ind gennem vinduet til stuen, hvor et juletræ er pyntet som Lehmanns træ i 1811.

Af Anna Wowk Vestergaard

Til julen 2024 har vi i Den Gamle By arbejdet med historien om familien Lehmanns juletræ, som blev tændt i 1811. Vi har på museet længe fortalt historien om Lehmanns juletræ som det første i København, og i år har vi benyttet lejligheden til at tilpasse fortællingen, så den kommer endnu tættere på kilderne. Det arbejde har betydet, at vi nu viser historien med to loftshøje juletræer, og at jeg må konkludere, at selvom det er en god historie, så lader det til, at Lehmanns juletræ ikke nødvendigvis var det allerførste i København.

Juletræet kom til Danmark fra Tyskland, og traditionen spredte sig særligt via de dansk-tyske indbyggere, der kom fra Slesvig-Holsten. Mange af dem bosatte sig i hovedstaden, hvor de arbejdede som embedsmænd i centraladministrationen. En af dem var Martin Lehmann, der var født i Holsten.

Det glade vanvid
I 1810 blev Martin og hans hustru Frederikke forældre til den senere politiker Orla Lehmann, som var parrets første barn. I 1811 var Orla halvandet år, og det er nærliggende at forestille sig, at det var for hans skyld, at Martin Lehmann blev inspireret til at tage juletræstraditionen op – en tradition, som han kendte fra sin egen barndom.

Der var ikke mange i København, som kendte traditionen, og for de fleste var det at tage et træ ind i stuen og pynte det med tændte lys det glade vanvid. Derfor blev rygterne om træet mødt af en vis skepsis, og naboernes nysgerrighed drev nogle af dem til at sætte stiger op til huset, så de med egne øje kunne se juletræet. Historien vidner om, hvor fremmed juletræet var, da det kom til Danmark. Samtidigt er det en historie, som fik så stor betydning i familien, at den fortsat blev fortalt til jul mere end 100 år senere.

"Den første Juletræs-Aften i København"
Kilden til historien om juletræet er en artikel fra Berlingske Tidende 1941, hvor Johannes Lehmann, som var efterkommer af Martin og Frederikke Lehmann, skriver: ”Gamle Papirer i de Lehmann´ske Arkiver fortæller, at det første Juletræ i København blev tændt den fireogtyvende December 1811 i det daværende Ny Kongensgade 211. Her boede dr. Phil. Martin Gottlieb Lehmann”

Johannes Lehmann fortsætter: ”Hvem der den Aften var Gæster hos Doktoren og Assessoren, ved man ikke mere med Bestemthed. Men der har sikkert været mange, for den senere Minister Christoffer Hage har ofte fortalt mig, at Overleveringer til de ældste Medlemmer i hans Familie, bl.a. Faderen og Onklerne, vilde vide ”at alle Værelserne til Gaden var oplyste, især eet, og udenfor Vinduerne stod der ved Femtiden mange Mennesker, der højlydt gav deres Forundring til Kende.

Det var nemlig rygtedes i Kvarteret, at Folk i Ny Kongensgade havde set, at der nogle Dage i Forvejen var bragt et lofthøjt Grantræ ind i Stuerne. Godtfolk spærrede Øjnene op, Sladderen gik, det forlød, at Træet skulle have tændte Lys på Grenene. Derfor var Nysgerrige stimlet sammen for at se, hvorledes det vilde gaa. Og uden Postyr gik den første Juletræs-Aften i København, da heller ikke af.

Nogle troede vel, at den unge Doktor og hans yndige Frue var blevet gale, siden de havde rullet Gardinerne ned og sat Lys i Brand paa et Grantræ. Hvad var der paa Færde, spurgtes der. De, der ej kunne styre deres altfor store Iver efter at kigge ind ad de andres Ruder, satte Stiger op til dem, for at kunne titte ind under Gardinerne”.

Johannes Lehmann citerer her historien fra et brev fra Alfred Hage til Christopher Hage fra 1870. Familien Hage var forbundet med familien Lehmann via Bolette C. F. Puggaard født Hage, som senere blev Orla Lehmanns svigermor.

Artiklen fortsætter med Johannes Lehmanns betragtninger om hvad der videre skete: ”Næste Dag var det rygtedes over den lille By bag Voldene, at der var en Familie, der havde haft et tændt Grantræ oppe i deres Lejlighed. Rygtet havde kun smukt at fortælle, og man har vel lov at slutte, at det unge Hjems Gæster har været glade og feststemte. Eksemplet smittede nemlig meget hurtigt. Næste Aar, altsaa i 1812, ved vi med Sikkerhed, at der var Juletræ i flere af de københavnske Borgerhuse.” At Johannes Lehmann fortæller historien i 1941, og at hans familiemedlemmer har skrevet om julen 1811 i et brev fra 1870 viser, at historien om juletræet havde betydning for flere generationer af familien.

En stærk fortælling
Også i en anden gren af slægten, nemlig hos familien Hartmann, spillede Lehmanns juletræ en stor rolle i julen. Forfatteren Godfred Hartmann, der blev født i 1913, har skrevet en erindring om sin barndoms jul, og i den fortælling spiller hans mor Gerda Lehmann en stor rolle.

Gerda var oldebarn af Martin og Frederikke Lehmann, og historien om juletræet i 1811 var så vigtig for hende, at hun holdt historien i live ved at fortælle den til sine børn. Gerda blev født i 1884, og hun har dermed kun kendt historien som en fortælling – en fortælling, som var så stærk, at hun også fortalte den til sine børn mere end 100 år efter, at træet blev tændt.

Godfred Hartmann skriver: ”Børnene i huset satte sig forventningsfulde til rette om det store spisebord, når arbejdet med julestadsen skulle begynde. Det hvide filt blev lagt hen over den blanke bordflade, og vi fik silkepapir, som var købt hos Ferslew i Store Kongensgade. … Mens vi spiste brændte mandler og klippede net, fortalte min mor, at det første juletræ i Danmark var blevet tændt hos hendes oldefar, konferensråd Martin Lehmann i Ny Kongensgade.

Vi har nok set undrende og skeptisk på hende, for hun fortalte også, at folk klatrede op på stiger for at se ind ad vinduerne til den afsindige mand.” Godfreds erindring er samlet ind i 1983 og indtrykket fra moderens fortælling om slægtens juletradition har helt tydeligt lejret sig eftertrykkeligt hos ham.

De to kilder fortæller altså, hvordan historien om juletræets modtagelse i København blev en del af julen hos flere af de senere slægtled, og fra brevet fra 1870 ved vi, at træet var loftshøjt og var smykket med tændte lys. Ifølge Johannes Lehmann var træet det første juletræ i København, men det var ikke det første i Danmark.

Det juletræ som almindeligvis kaldes det første i Danmark blev nemlig tændt i 1808 hos grevinde Wilhelmine Holstein på godset Holsteinsborg på Sydsjælland. Men ifølge en artikel fra 2009 af lokalhistoriker Jan E. Janssen var en 25-årig jurist Johann Wolfhagen fra Slesvig dog endnu tidligere på den, idet han havde juletræ i sit københavnske hjem på Gammel Strand i 1804.

En kappestrid om det første juletræ
For at høre mere om denne historie og hvor den kommer fra, tog jeg kontakt til Janssen, som tjekkede sine noter igennem for at hjælpe med opklaringen. Desværre havde Janssen ikke nogen oplysninger om, hvor han havde historien fra - udover at han mente at have talt med en efterkommer. Derfor blev mit næste skridt at kontakte familien Wolfhagen, og med god hjælp fra flere familiemedlemmer dukkede en henvisning til denne historie op. Der er dog ikke nogen egentlig kilde til, hvordan Wolfhagens juletræ er tidsfæstet til 1804. Det tætteste man kommer på historien er et brev fra 1990, som Christian Wolfhagen har stillet til rådighed.

Brevet er fra V. J. Brøndegaard, der skriver følgende om historien, som Brøndegaard har nævnt i en artikel fra ca. 1989:

”Oplysningen stammer fra en herr Wolfhagen, der o. 1943 ligesom jeg boede på Hotel-Pension Gotha i København. En dag (det har vel været i december) kom vi til at tale om juletræer, og han sagde da, at det altid ærgrede ham i omtalen af det første juletræ i Danmark at se et forkert navn og årstal. Det var ikke Lehmann, men en af W.s fjerne slægtninge, der 1804 førte skikken til Danmark. Desværre spurgte jeg ikke om detaljer; W. var en ældre mand og må for længst være død og borte.”

Der kan altså desværre ikke føjes meget mere til historien om Wolfhagens juletræ i 1804. Sammenholdes historien med juletræerne fra 1808 og 1811, står det klart, at de første juletræer kom til Danmark i starten af 1800-tallet. Juletræstraditionen er taget op nogenlunde samtidigt i flere dansk-tyske familier, som tog traditionen med til Danmark, og det kan være svært at komme nærmere, hvilken familie, der kom først.

Hans Ellekilde skriver i sin bog om julens historie fra 1943, at der på det tidspunkt var ”en vis Kappestrid” blandt de dansk-tyske familier i København om at ”godtgøre, at netop deres Familie var den første, der tændte Juletræet i København.” Ellekildes betragtning viser betydningen af familiehistorier, men i modsætning til Lehmanns efterkommere, så har de medlemmer af familien Wolfhagen, som jeg har været i kontakt med, ikke hørt historien gennem deres opvækst. Det betyder dog ikke, at Wolfhagen ikke kan have haft juletræ i 1804, og sagen giver et godt billede af, hvor svært det kan være at datere historier om traditioner.

Papirsroser, æbler, oblater og flitterguld
Uanset om Lehmanns juletræ var Københavns første eller et af flere tidlige juletræer skal det pyntes tidssvarende. Her foreskrev traditionen fra Holsten, at lysene på træet var i de holstenske farver rød, blå og hvid. Derudover var julepynten som oftest spiselig med æbler, nødder, sukkerstads og juleknas. I en kilde fra 1605 beskrives juletræspynten i hjemmene i Strasbourg som ”roser, udskårne af mangefarvet papir, æbler, oblater, flitterguld og sukker.” I 1774 nævner Goethe juletræet i romanen ”Den unge Werthers lidelser”, og her beskrives træet som pyntet med ”lys, sukkergodt og æbler”.

Juletræerne, som skal fortælle historien om Lehmanns juletræ fra 1811, pynter vi derfor med papirsroser, kager, sukkergodt i form af karameller, lys, æbler og nødder. Tidligere udspillede historien sig omkring et mindre træ på et bord, men med familiens beretning om et loftshøjt træ kan vi nu fortælle den med et stort træ. Ved Aarhus Møller har vi sat stiger op, så hvis du er lige så nysgerrig som Martin Lehmanns naboer, kan du klatre op og se juletræet gennem vinduet.