Et helt rigtigt juletræ

12. december 2024

Juletræet her har en form, der er et stykke fra opfattelsen af et klassisk juletræ. Det er tegnet af Rudolf Larsen i 1893. Venligst udlånt af Kalundborg Lokalarkiv.

Af Anna Wowk Vestergaard

De allerfleste familier kender udfordringerne ved at vælge det helt rigtige juletræ. Både højde og form skal være rigtig, og for mange er udvælgelsesprocessen og den deraf følgende debat en fast del af julen. For at vælge det rigtige juletræ, kan det være nødvendigt at have set et vist udvalg. Heldigvis er kravene til træets æstetik forskellige fra familie til familie. For nogle er det de asymmetriske juletræer, der lige passer i stuens ledige hjørne, som trækker, og på den måde går kabalen op, så der er juletræer til alle.

Genbrug og eksport
De senere års fokus på bæredygtighed har betydet et større udvalg i andre typer af juletræer. F.eks. juletræer i potter, der kan plantes ud, juletræer i plast, der kan genbruges, eller juletræer lavet af rundstokke med huller, som pyntes med grangrene, så der ikke skal fældes et helt træ.

Her er et lille buttet juletræ tændt hos familien Svenstrup i 1914. Det smukke træ er ikke symmetrisk og ser også ud til at stå en smule skævt i lerpotten. Det er en velkendt udfordring at få juletræet til at stå lige. Foto: Carl Svenstrup. Venligst udlånt af Grenaa Egnsarkiv.

Juletræsproduktionen i Danmark er dog stadig stor, og danske juletræer har i udlandet ry for at være af meget høj kvalitet. Danmarks Statistik oplyser, at der er i 2023 var 2400 juletræsplantager med et samlet areal på størrelse med Roskilde Kommune. Ifølge en artikel i Samvirke fra 2022 svarer produktionens størrelse til 12 millioner juletræer om året. Heraf eksporteres omkring 10,5 millioner juletræer, mens vi selv bruger 1,5 million træer i de danske hjem.

Juletræet på tegningen fra førsteudgaven af Peters jul fra 1866 er meget åbent og står tilsyneladende i et skæppemål af træ.

En farlig cocktail
Juletræstraditionen kom til Danmark i de første år af 1800-tallet. Traditionen føltes fremmed for mange, og en historie lyder, at da det første juletræ blev tændt i Kolding i 1822, troede bekymrede folk i byen, at der var brand. Det kunne nu også være en farlig cocktail med et træ og tændte lys, som avisen Den Kongelige Privilegeret Viborger Samler i januar 1829 kunne fortælle: ”Hos en Dame i København hændte Juleaften det Uheld, at et lille Voxlys faldt af Juletræet, medens Familien var i Spisesalen, og tændte Ild i det prægtige Brusseler-tæppe. Da Lugten udbredte sig i Værelserne opdagedes det just som Luen truede med at angribe Møblerne.”

Træet her fra 1923 stod hos familien Brusendorff i Kolding. Det er slankt og åbent, og der er god afstand mellem grenkransene. Foto venligst udlånt af Kolding Stadsarkiv.

Brandfaren satte dog ikke en stopper for juletræets popularitet, og gennem 1800-tallet bredte det sig mere og mere i Danmark. Med bogen Peters Jul fra 1866 og julesangen Højt fra træets grønne top fra 1848 fik danskerne sat ord på traditionen, og mange af vores forestillinger om et rigtigt gammeldags juletræ stammer herfra.

Et ”rigtigt” juletræ er et vidt begreb
I 1898 var juletræet så populært i København, at der kom 50 jernbanevognladninger med julertræer til byen – heraf en del fra Sverige. I 1901 var tallet steget til 114 vognladninger. Den fælles forestilling om, at juletræer skal være til loftet og symmetrisk og pænt formede er opbygget over mange år, men ser man på fotos og tegninger af juletræer fra forskellige tidspunkter er der mange varianter, som viser, at et ”rigtigt” juletræ er et vidt begreb, som har ændret udseende over tid. Samtidigt har både plads og pengepung været afgørende for valget af juletræ og er det stadig.

I 1914 blev der stillet op til foto, da der blev hentet juletræer fra Jørgen Jensens skov i Virring ved Silkeborg. Træerne er meget åbne i forhold til de træer, man typisk ser i dag. Foto venligst udlånt af Fruering-Vitved Lokalarkiv.

Guldet spiller til alle sider
Var man i 1871 endt med et træ, der ikke var så tæt, som man kunne ønske sig det, var der hjælp at hente i Nordisk Husflidstidende, som bragte vejledninger til forskellig juletræspynt. En af vejledningerne var til musetrapper, som bladet forklarede som guirlander til juletræet og anbefalede blev lavet af guldpapir. Bladet opsummerede, at der ved at strække musetrappen ”tilvejebringes en Pynt for Juletræet, hvis Udseende hæves derved, at Guldet spiller til alle Sider. Guirlanden hænges fra Grenspids til Grenspids i Buer, og er vel Skikket til at dække Træets mere aabne og nøgne Sider.” Anbefalingen er her givet videre, hvis årets træ har brug for lidt hjælp.

I 1920erne lavede mange handlende juleudstillinger i butiksvinduerne. Her er der juletræ hos slagter Ryholt i København. Foto: Peter Elfelt, venligst udlånt af Københavns Museum.

Hvordan et ”rigtigt” juletræ skal se ud, er også forskelligt fra land til land. Poul Kristiansen, der er uddannet forstmand og i 1999 skrev om juletræets historie, nævner, at de hurtigtvoksende nordmannsgraner ofte sættes på mindre gode jorder for, at der ikke skal blive for stor afstand mellem grenene – og at dette sker fordi danske og europæiske forbrugerne ikke holder så meget af de alt for åbne træer.

Dette store træ med tætte grene stod hos apoteker Lund i Vordingborg omkring 1910-1915. Træet er blandt andet pyntet med glaspynt, og det ser ud til at have den klassiske fod med to krydsede brædder. Foto venligst udlånt af Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv.

Rysteredskab og naturlig form
Ifølge Poul Kristiansen er tendensen med at foretrække lukkede træer endnu mere udbredt i USA. Derfor klippes de amerikanske juletræer flere gange i deres levetid med det formål at få tætte kegleformede træer. Som Per Kristiansen skriver, vil amerikanerne ”have et naturligt træ ind i deres stuer, men med denne klipning `ødelægger´ de træets naturlige form, så det ser kunstigt ud.”

Der er flere ulemper ved at klippe træet på denne måde, men det mest komiske er, at det kun er de yderste grene af træet, der har grønne nåle. Det skyldes, at det tætte træ får nålene inde i træet til at visne. Med tiden drysser de derfor af, og for at undgå det bruger amerikanerne et rysteredskab, der kan ryste træet fri for døde nåle, inden træerne sendes til salg. Poul Kristiansen nævner også, at plastikjuletræer er meget udbredte i USA, og mon ikke den udvikling er fortsat efter 1999.

Hvordan skal dit juletræ se ud i år?