Den lille troldmand

At have en museumsgenstand, der blev givet som julegave et ganske bestemt år, hører til sjældenhederne. Når man tilmed så nogenlunde ved, hvem der var giver, og hvem der var modtager, kan det næsten ikke blive bedre.

I foråret 1991 modtog Den Gamle By som gave en stor samling af især drengelegetøj. Giveren var Karl Mey, født 1924 i Husum lige syd for grænsen og død 1991 i København. Samlingens mere end 7.000 stykker legetøj er fra årene mellem cirka 1870 og 1960. Hovedvægten er dog lagt på mekanisk legetøj fra perioden mellem 1900 og 1940, af nogle kaldet det mekaniske legetøjs guldalder. Men der er så sandelig også mange andre rare sager imellem.

Det tog flere år at få denne samling behørigt registreret og dokumenteret. Først i efteråret 1996 var man nået så vidt, at Den Gamle Bys legetøjsmuseum kunne åbne for offentligheden. Hele stueetagen i legetøjsmuseet rummer udpluk fra Karl Meys store samling.

Mekanisk legetøj, ja, men der var også mængder af puslespil, udklipsark, glasplader til laterna magica, opstillingsfigurer, konstruktionssæt og dukkehusmøbler… samt to tryllespil.

Især det ene tryllespil vakte min interesse, da jeg i 1995 var i færd med at registrere det. Det ligger i en meget fin æske af karton, som måler 28 x 21,5 cm. Forsiden af æsken er forsynet med en herlig farvelagt tegning af en stående dreng bag et bord. På bordet ligger en række tryllegenstande. Tilskuerne til den lille troldmands show, seks børn, ses med ryggen til. Spillet er fremstillet i Tyskland, men et firmanavn er desværre ikke angivet.

Teksten på tryllespillet er trykt med sort på tre forskellige sprog: Der ZAUBERER, The CONJURER, og L’ESCAMOTEUR, altså Troldmanden.

Indlagt i æsken er flere forskellige trylleremedier, som Den lille troldmand kan underholde sine gæster med. Dertil kommer en grundig vejledning over brugen af de forskellige remedier.

Det er ikke så meget det velbevarede indhold eller den fine æske, der gør dette tryllespil til noget helt særligt. Nej, på indersiden af låget er der med blåt blæk skrevet Unseren lieben Otto, der Zauberer, von seinen Grosseltern, Husum Weihnachten 1905

Påskriften leverer for det første en fin datering på spillet. Det kan af gode grunde ikke være yngre end 1905. For det andet får vi at vide, at spillet er givet juleaften i Husum som gave til Otto fra hans bedsteforældre. Desværre ved vi ikke, hvem bedsteforældrene var, eller hvor gammel Otto var i julen 1905.

Man kan derimod roligt gå ud fra, at den lille Otto har moret sig i alle juledagene med at øve sig i de forskellige tryllenumre, som indholdet giver mulighed for. Familie, gæster og venner er sikkert allesammen mere eller mindre blevet tvangsindlagt til at overvære den lille troldmands færdigheder.

Jeg ved ikke, hvornår Otto blev født. Men hans dødsår kender vi, nemlig 1915. Under den sekundære påskrift i blæk er der med blyant tilføjet sætningen So jung gefallen 1915 bei Verdun in Frankreich. Otto delte dermed skæbne med omkring 9,7 millioner soldater og 6,8 millioner civile under Første Verdenskrig.

En dejlig lille julegave, hvis sekundære påskrifter sætter julens budskab om Fred paa Jorden! i Mennesker Velbehag! (Lukas 2, 14, version 1911) i et tankevækkende perspektiv.