Velkendt er ordene fra Lukasevangeliet: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.
Versene 11 og 12 fra Lukasevangeliets 2. kapitel danner baggrunden for begrebet julekrybber. En julekrybbe er en tableauopstilling, som viser det nyfødte Jesusbarn i en stald ved byen Betlehem. De faste elementer er Jesus i krybben med Maria siddende og Josef stående ved krybben. Ovenover lyser Betlehems-stjernen. Der er også får, okser og æsler til stede. Det samme er englen, som fortæller hyrderne om Jesu fødsel. De tre hellige konger med hele deres følge er også med.
Jomfru Maria med det lille Jesusbarn. Tysk figur fra første halvdel af 1900-tallet
Traditionen med opstillingen af julekrybben kan variere fra sted til sted. Det nyfødte Jesusbarn ses enkelte steder i krybben allerede ved den første afsløring af krybben, men ret beset skal han jo først anbringes i krybben julenat. Ligeledes kan de hellige tre konger være på scenen lige fra starten, som regel første søndag i advent, andre steder bliver de opstillet betydeligt senere, og andre steder igen dukker de først op ved helligtrekonger.
I de katolske lande opstillede man først de forskellige julekrybber inde i selve kirken, men senere er de også blevet flyttet ud foran kirken eller i selve byrummet. På Den spanske trappe opstiller Roms kommune hvert år ved juletid byens største julekrybbe.
Giotto di Bondones fresko af Frans, som laver den første julekrybbe (en.wikipedia.org)
Fremstillingen af julekrybber og dyrkelsen af dem går tilbage til middelalderen. Over hele den kristne verden blev der opført krybbespil. Den kendteste julekrybbe med levende figurer blev opstillet til midnatsmessen juleaften 1223 af den hellige Frans af Assisis i Greccio i Italien. Midtpunktet var Jesusbarnets fattigdom, uskyld og ydmyghed. Det er denne opstilling, der gjorde julekrybber kendt langt ud over Italien. De første opstillinger med eller gengivelser af julekrybber er dog nok i virkeligheden langt ældre, fra det 3. århundrede, og hænger sammen med de første forsøg på billedligt at gengive Jesu fødsel.
Dansk julekalender fra midten af 1970-erne, der landskabsmæssigt set kun dårligt passer til de stenede marker omkring Betlehem
Julekrybber er hovedsageligt et katolsk træk. Heraf følger, at julekrybber med tiden forsvandt ud af billedet i de reformerte lande. I dag er der næppe et hjem i de katolske lande, som ikke har en julekrybbe.
Den katolske skik bredte sig i slutningen af 1800-tallet til Nordtyskland og dermed til det nuværende Sønderjylland. Først efter 2. verdenskrig slog julekrybberne an for alvor i Danmark. I dag arrangerer flere danske kirker hvert år krybbespil.
Playmobil julekrybbe (bodles.co.uk)
Selvom skikken med at opstille julekrybber hovedsageligt er en fænomen fra 1900-tallet i Danmark, støder man af og til på forløbere for denne krybbetradition.
Således i 1896, hvor der i tidsskriftet Husmoderens Blad er et lille indlæg med titlen Et Forslag til Ordning af Juleaften. Her hedder det om det festligt pyntede juletræ blandt andet Udklippede Guirlander af kulørt Papir slynger sig fra Gren til Gren, og disse ere behængte med smaa Figurer, som forestiller Adam og Eva, Faar og Lam, lavede af Vat, o.s.v. Ved Foden af træet er der en Krybbe med det lille Jesusbarn. Bemærk sidste linje i citatet. Brugen af julekrybber var så sandelig ved at blive kendt i Danmark.
Udendørs julekrybbe i Barcelona 2009 (Etan J. Tal, en.wikipedia.org)
Kan man slet ikke få nok af julekrybber, er et besøg i Rom nok værd at overveje. Her har man ligefrem et julekrybbemuseum Museo Tipologico Internazionale del Presepio, i daglig tale blot kaldet Museo del Presepio, hvor man kan beundre mere end 3.000 julekrybber og krybbefigurer.