Det har været en udfordring at være gartner denne sommer. Hver dag har vi skullet bruge vandslanger og vandkander. Drivhusplanterne har krævet sit hver dag, på trods af skyggekalkede vinduer. Apotekehaven, Borgmestergårdens parterrehave og Købmandsgårdens prydhave har fået en gennemvanding en gang om uge. Køkkenhaven og Skolelærens køkkenhave, er blevet vandet 2 gange om ugen, for at holde gang i de voksende grøntsager. Handelsgartneriet område blev vandet 2-3 gange om ugen, da der er meget i krukker og potter. MEN det har alligevel været fantastisk at se, hvordan planterne har taget den ekstra udfordring.
Roserne har været fantastisk rigt blomstrende og uden sygdomme, som meldug og stråleplet. Det går faktisk igen for frugt træer og buske. Solrigt og tørt, gør at svampesygdomme har svært ved at formere sig. Og selv lus og utøj, har været meget fraværende, inde som ude, denne sommer.
Den trolddomsomspundne plante Alrunen, har været kraftige og store, og givet rigtig mange frugter, som vi har samlet ind og sået.