Nu er sne og kulde langt om længe forsvundet og foråret er begyndt at springe ud. Snart starter sommersæsonen for havefolket og dermed også for turiststrømmen i Den Gamle By.
Her i april er der forståeligt nok ikke så mange turister i haverne, da der jo ikke er meget at se på bortset fra den nøgne jord, men hist og her er grønne, gule og blå farveklatter dukket op.
Men hvordan ser Den gamle Bys haver ud nu før alt det grønne folder sig ud, og før det myldrer med haveinteresserede gæster ?
Hermed velkommen til en billedrundtur i de 7 historiske haver !
Handelsgartneriet Bernstorff fra 1885
Handelsgartneriet består af et lille formeringsdrivhus fra ca. 1830, som kommer fra Geelsgård i Nordsjælland og et større paradedrivhus, som kommer fra Bernstorff Slot nord for København. I bedene dyrkes sommerblomster, krydderurter og stauder.
I det lille drivhus er der salg af gamle sorter af potteplanter og krydderurter, og i år åbner salget Bededag fredag den 26. april.
Åbningstider: alle ugens dage fra kl. 12 til 16 fra maj til september.
I skolernes sommerferie fra kl.12 til 18.
Borgmestergårdens have fra 1650
Borgmestergårdens have er anlagt i to havetyper, en renæssancehave og en romantisk have. Et typisk træk i renæssancehaven er lave buksbomhække anlagt i geometriske mønstre kaldet parterrehave.
I den romantiske del af haven findes et lille lysthus fra 1700-tallet. Lysthuset er et element fra den romantiske have, hvor man kan opholde sig i naturen og ikke kun være beskuer af naturen.
Apotekerhaven fra 1750
I Apotekerhaven er der 91 kvadratiske bede med 91 forskellige lægeurter. Her vokser både stauder, et-årige plante, træer og krydderurter. Fælles for dem er, at de alle er blevet anvendt som lægende planter. Mange blev indført af munkene og dyrket i klosterhaverne.
I bed nr. 65 vokser julerosen, som blomstrer om vinteren når alle andre planter er i dvale, og her i april synger den på sidste vers. Roden har været brugt som bræk- og afføringsmiddel.
Købmandsgårdens prydhave fra 1864
På denne tid af året ligger prydhaven bag købmandsgården stille og farveløs hen, men i bedene er der fyldt med stauder, som langsomt vil folde sig ud henover sommeren. Sandet, som skal rives ned i jorden, er hentet op fra Den Gamle Bys vinterglatte gader. En have, der udelukkende var til pryd og pynt, var sjælden i købstaden i 1864, men købmanden var velhavende og havde en vigtig rolle i købstaden.
Under træernes skygge vokser der Italiensk ingefær Arum italicum, hvis blade bryder frem allerede i februar med den karakteristiske hvide marmorering. Dens rodknolde kan minde om ingefærknolde, men de er giftige og er slet ikke egnet til madlavning.
Købmandsgårdens køkkenhave fra 1864
Truels Nørholm fra Den Gamle Bys gartnerafdeling, henter den friske, omsatte kompost fra køkkenhavens kompostbeholder. Komposten fordeles i bedene inden såningen går i gang. Her ligger også et lag sand fra vinterens glatførebekæmpelse.
Køkkenhaven er inddelt i fire firkantede bede, et træk fra renæssancehaven, som gør den ordentlig, symmetrisk og overskuelig. Bedene er afgrænsede og kantet med salvie.
Præsteenkens have fra 1864
I præsteenkens endnu nøgne have spankulerer høne og hane rundt, mens de nyder forårssolen. I baggrunden ses det lægivende risgærde.
Krokus hilser foråret velkommen med sit gule festfyrværkeri.
Frk. Wahlstrøms have fra 1920
I det halvcirkelformede bed venter lavendel, pæoner og den velduftende rose ‘Louise Odier’ på at folde sig ud. Huset bag plankeværket stammer fra Lemvig, hvor modisten Frk. Wahlstrøm havde en hatteforretning, som findes på husets forside.
I den lille køkkenhave er pibeløg allerede fremme. Pibeløg smager som purløg, men er noget kraftigere i væksten.
Og hermed slutter rundturen i de 7 haver. Vi vender tilbage, når der er skruet lidt mere op for farverne.