Her i starten af maj er det de grønne nuancer der dominerer i prydhaven, men snart vil staudernes farverige blomsterflor præge billedet. Bygningen er en af købmandsgårdens fløje, hvor der midt i 1800-tallet var indrettet en havestue.
Købmandsgården er en af de centrale bygninger her i Den Gamle By (se nærmere beskrivelse i bloggen ”Købmandsgårdens køkkenhave”). Bygningernes interiør og haver skal vise tiden omkring 1864. På denne tid var en købmand velhavende og havde en central position i købstaden.
Haver til pynt eller nytte
I de fleste hjem var det småt med pengene, så derfor voksede der oftest noget spiseligt i folks haver, så familien kunne få et tilskud af friske grøntsager og urter til en ellers ensformig kost.
En have, der udelukkende var til pryd og til pynt, var sjælden i købstaden i 1864. En sådan have var forbundet med høj social status. Det var et privilegium, der var forbeholdt de færreste, som her byens rige, toneangivende købmand.
Prydhaven er anlagt foran en sommerstue i gårdens baghus. Her kunne familien opholde sig på varme dage og modtage gæster til eftermiddagste. Havens bede og blomster kunne nydes med opslåede døre, mens damerne broderede, og man konverserede med hinanden. Sommerstuen er ikke åbent for publikum.
I det runde bed vokser der forskellige stauder bl.a. akeleje, nellike, sporebaldrian og ridderspore. Der er lagt vægt på variation i blad- og blomsterformer, så der kan klippes buketter til købmandsfruens stuer. Pigerne er en del af levende museum i Den Gamle By.
I bedene langs huset vokser der hortensiaer på en bund af vedbend, indrammet af en lav buksbomhæk. Staudebedet i forgrunden er omkranset af brogetbladet porcelænsblomst. I dette bed vokser der løvefod, hosta, gul iris, lammeøre, akantus og bregner.
Den romantiske havestil
Haven er anlagt efter den havestil som kaldes Den romantiske have. Denne havestil vinder frem i Danmark i 1800-tallet og tager udgangspunkt i den engelske landskabshave.
Ideen er at haven skal virke ”naturlig”, planterne skal vokse naturligt ind i hinanden med glidende overgange. Lys-og skyggevirkninger er væsentlige og under træerne vokser skyggeelskende planter som hosta, bregne og hortensia.
Træk fra renæssancehaven
Men der er også træk fra renæssancehavens havetype, som har sit forbillede i middelalderens klosterhaver med rette linjer og afgrænsede symmetriske bede. Denne havestil kom fra Italien, og nåede til Danmark midt i 1500-tallet.
I prydhaven kommer stilen til udtryk i den tilklippede buksbomhæk, der kanter bedene. Bedene er anlagt symmetrisk med hensyn til den ydre form, men ikke med hvad angår beplantningen i bedene.
Honning og skulpturer
Til højre for sommerstuen tæt på havelågen står der et stort, skyggegivende skovfogedtræ. Under æbletræet står der en granitdøbefond, som var en yndet form for ”skulptur” i 1800-tallets borgerlige have.
Lige i nærheden står købmandsgårdens bistader. Dengang var honning det daglige sødemiddel, som man i købstæderne havde en betydelig egenproduktion af.
Prydhaven ligger ved siden af køkkenhaven, og er adskilt af et æbleespalier. Æbletræerne er Belle de Boskoop, Ildrød Pigeon og James Grieve. Denne måde at inddele haven på kendes også fra middelalderens klosterhaver.
Havens træer giver den ønskede skyggevirkning. Her er det magnoliatræet med dets romantiske blomster.
De flerårige stauder
En staude er en flerårig, urteagtig plante, hvor blade og blomster visner bort under vinterens kulde- eller tørkeperioder, mens rødderne overlever. Det er stauderne, der spiller hovedrollen i prydhavens anlæg. Ovenfor ses et udvalg af havens stauder. Øverst fra venstre er det ridderspore, brogetbladet hosta og løjtnantshjerte, og nederst fra venstre lammeøre, hortensia og løvefod.
I haven vokser der også de historiske roser Celestial, Coupe d’Hébé, Madame Hardy’ og Pink Leda, men deres historie og blomstring kommer senere. I stedet kan vi i denne tid nyde den helt fantastiske duft fra syrenernes overdådige blomstring.