På lørdag 14. november åbner årets jul i Den Gamle By, og der dufter af gran overalt. Siden begyndelsen af 1800tallet har gran været en væsentlig del af den danske jul, og det vil museets gæster kunne se både ude og inde.
Under cykelsmedens juletræ ligger alle gaverne parat. Skikken med at sætte pyntede grantræer ind i stuerne kom til Danmark fra Tyskland i det tidlige 1800tal. I museets juleudstillinger kan man se, hvordan danskerne eksperimenterede med julepynten på træet op gennem 1800tallet.
Specielt i gartnerafdelingen har der duftet af garn i ugevis for at blive klar til på lørdag.
God fornøjelse på museet til årets jul.