I øjeblikket forbereder jeg et foredrag om anlægningen af tre af Den Gamle Bys haver, så derfor gennemser jeg et stort billedmateriale for at finde de helt rigtige billeder. Den Gamle Bys frivillige hjælper Asger Christiansen har for nogle år siden scannet en stor mængde fotografiske glasplader, og se hvad jeg fandt i dag!! Et spændende vinterbillede af Kerteminde Skole fra 1942. Hvor heldig kan man være? Huset var blevet genrejst i Den Gamle By i 1935, og nu her i 1942 var der byggearbejde i gang for at gøre klar til købmandsgården. Bagved ser man de røde boligblokke, der blev bygget på den anden side af Viborgvej i 1930.
Scannet fotografisk glasplade fra 1942.
Billedet herunder viser Kerteminde Skole i 2011, før vi udviklede den nye have. Stakittet afgrænser købmandsgårdens prydhave fra Kerteminde Skoles område.
Da havestien bag om byen blev anlagt bag Kerteminde Skole i 2012, blev der behov for nytænkning af skolelærerens område ved Kerteminde skole. Tidligere var den kun en smal sti bag om skolen; men nu kunne vi regne med mere færdsel den vej. Den Gamle Bys gartnerformand Gitte Røn og jeg samarbejdede derfor om at nytænke området med en ny have ved Kerteminde Skole, således at vi der kunne fortælle om haven ved en byskole i midten af 1800tallet. Det var interessant at dykke ned i litteraturen og se, hvordan skolelærerne havde brugt skoleeleverne som gratis arbejdskraft til anlægs- og lugearbejdet i deres private have. Lærer Jørgen Henrik Nielsen ved Sdr. Højrup Skole skriver for eksempel i 1823 om anlægsarbejdet:
”Denne Jordvold har jeg vel ikke selv opført; men alt Følgende er enten gjort ganske af mig selv, eller blot ved mine Skolebørns Hjelp i deres Fritimer.” (Citat fra Aage Conradsen og Jacob Bang Jensen, 1981).
Og man kan se, at det blandt andet drejer sig om udjævning af en bakke ved gravning morgen og aften. Plus at lærer og børn kørte jorden væk på trillebør til en anden del af haven, der skulle planeres. Når man tænker på, at trillebøre på den tid var fremstillet af træ og temmelig tunge, ville man i dag nok ikke overveje at lade børn tage del i den slags arbejde. Samtidig var skolelærerne foregangsmænd, der underviste i podning af frugttræer. Sdr. Højrup Skole lå på landet; men citatet her kan alligevel fortælle os noget, om lærernes rolle i lokalsamfundene:
”Min Hensigt med mit Arbeide har været og er, at ville vise Bondestanden, hvilken Nytte en vel anlagt og veligeholdt Hauge kan foreskaffe, for derved om muligt, at give denne Stand mere Lyst til Haugedyrkning end i Almindelig[hed] haves her i Egnen.”
På grund af det skrånende terræn bag Kerteminde Skole var det nødvendigt at anlægge bede som terrasser med trækanter til at holde på jorden. Desuden valgte vi at anlægge en indhegnet have til grønsager højre for skolebygningen, og vi fik plantet frugttræer og bærbuske. Det ser bedre og bedre ud år for år; men vi har opdaget, at gæsterne er tilbøjelige til kun at opfatte den lille indhegnede urtehave som skolelærerens have, selv om den altså også ligger bagved, så vi flytter sikkert rundt på havens skilt til efteråret.
Her er et dejligt sommerbillede, hvor man kan se, hvordan haven i terrasser bag skolen er kantet af monbretia. Emil Jensen fortalte nemlig om Rude Skoles have:
”Havens skønhed, smukt anlagt i romantisk, engelsk stil med snoede grusgange mellem de store græsplæner, hvor de højstammede frugttræer og de geometrisk formede blomsterbede med gamle planter som f. eks. Montbretia og Iris, gav haven en særlig karakter”. (Fra Kvangård til Humlekule, nr. 20, 1990).
