Egentlig havde jeg tænkt mig at skrive lidt om, hvordan nogle få krokus lige var var tittet op af jorden i Handelsgartneriet Bernstorff, mens vintergæk og erantis stadig stod i fuld blomst; men før jeg havde set mig om, havde vintergæk og erantis set deres bedste tid, og krokus var ikke bare tittet frem med tegn på snarlig blomstring, de stod fuldt udsprungne. Så måtte jeg finde på noget andet at skrive om, og gartnernes arbejde er jo altid et nærliggende emne her på havebloggen.
En dag i sidste uge gik jeg så en tur op i gartneriet for at se, hvad der skete. Det var en grå, fugtig og kold dag, men jeg regnede med, jeg kunne møde en gartner eller to deroppe, måske ude i fugtigheden, måske i det lille drivhus eller i det store paradedrivhus. Der var ganske rigtigt gevinst, jeg traf Frank Kristensen i det lille drivhus.
Frank pusler om planterne
Her er der trængsel af potteplanter på bordene i denne tid, for de mest kuldefølsomme fra det store paradedrivhus er på vinterlejr. Det er de hver vinter, eftersom det er lettere at opvarme det lille drivhus end det store. Planterne skal passes, de skal ikke bare vandes, men også efterses, nippes og klippes, så de er i bedst mulig stand, når de kommer tilbage på hylderne i Paradedrivhuset.
Nu er vi efterhånden nået så langt hen på foråret, at formeringsarbejdet så småt er begyndt; jeg blev nu lidt overrasket, da jeg så, hvordan spiralblomst formeres: Nogle blade er blevet skåret igennem på langs og sat i jorden med den gennemskårne side nedad.
Nuværende blade, vordende stiklinger af spiralblomst
Efter et stykke tid vokser der små rødder ud fra bladets gennemskårne kant og der dukker en række spirer op. Så har man en nogle små stiklinger, der kan plantes ud og blive til nye planter.
Som sagt er der trængsel på drivhusets borde, og planterne trives, som de skal. Frank fortalte, at når han var færdig med at pusle om dem, skulle han over i det store drivhus for at gøre rent på hylderne, så potteplanterne kan flyttes derover igen, når den tid kommer, og sommerhalvårets udstilling af Oldemors Potteplanter åbner.
Det viste sig, at der også blev arbejdet udendørs i gartneriet. Omme bag det store drivhus fandt jeg Asger Koller Mønster, der var i færd med at save brænde. Størstedelen af året er der tændt op i nogle af køkkenerne i Den Gamle By, og i løbet af den tid når komfurer og ildsteder at sluge meget brænde. Nu bliver det savet, senere kan gårdskarlene kløve det.
Asger saver brænde i et hjørne af gartneriet
Hvad sker der ellers i Gartneriet? I efteråret blev området mellem indgangen og det lille drivhus ryddet for visne sommerblomster, og så blev der sat løg, tulipan-, påske- og pinseliljeløg. Nu har løgene sat spirer der er blevet til blade, og så vi kan glæde os til, de sætter knop og blomst længere hen på foråret.
Jeg ser frem til blomsterfloret
Ovre ved hækken blomstrede krokus, og marietidslen trivedes tydeligvis.
Krokus under hækken
Marietidslen trives
En marietidsel virker måske ikke så spændende lige nu, men den sætter store og smukke blomster i juli-august.
En marietidsel-blomst
Efter mit besøg i gartneriet gik jeg en tur ned til Lemvighuset. Gitte Gartner havde fortalt mig, at en alrune var dukket frem af jorden og havde sat blade, men ikke nok med det, den var allerede i blomst. Ikke særlig prangende blomster, som det ses på billedet, men blomster er det.
Alrune med blomster – rigtblomstrende, men ikke prangende
Alrunen blomstrer længe, og senere på året sætter den frugter, som før i tiden bl.a. blev kaldt jordæbler, fordi de ligger på jorden; ellers minder de om tomater – men man skal ikke prøve at spise dem, for de er meget giftige. Når de er fuldt udviklede og har ligget et stykke tid, går der hul på skallen, så frøene kan drysse ud. Alrune tilhører natskyggefamilien ligesom tomat, så ligheden er måske ikke så mærkelig.
Jordæbler, alrunens giftige frugter. Når frugterne er udviklede og begynder at modnes, visner bladene bort
Smuldrende frugter og modne frø
Gartnerafdelingen har et par kontorer i Lemvighuset, og der var lys derinde, så jeg bankede på vinduet i spændt forventning. Et øjeblik efter blev døren åbnet af gartnereleven Stine Marie Stengaard Johannessen. ‘Vi køber ikke ved dørene!’ sagde Stine afvisende, men hun slap mig alligevel ind og fortalte mig, hvad hun var i gang med. Når der omkring den 1. maj åbnes for salg af planter i det lille drivhus, bliver der også solgt blomsterfrø, som er indsamlet af museets gartnere, og Stine var i færd med at gøre frø fra lægestokrose klar til salg.
Stine i gang med et pillearbejde
Frøkapsler fra lægestokrosen bliver pillet op…
… så frøene drysser ned i en skål
Den Gamle Bys første gartnerelev, Erik Wittmann, har i et blog-indlæg fortalt nærmere om arbejdet med frøene:
Lægestokrosen er ikke så prangende som den almindelige stokrose, men den er smuk og rigtblomstrende. Den blomstrer fra juli til september, og den kan ses i museets apotekerhave.
En lægestokrose og en flittig bi
Rigtblomstrende lægestokroser i apotekerhaven
Udbuddet af frø kan naturligvis variere fra år til år, det afhænger jo af, hvilke blomster man havde i gartneriet året før, men jeg tror nu ikke, dette års udbud vil adskille sig meget fra udbuddet sidste år; det skrev jeg om her:
I Lemvighuset traf jeg også Thea Windfeldt Rahner, der for tiden er i gang med faget museologi og er i praktik på museet. Thea sad og studerede havehistorie for at samle materiale, der i fremtiden kan bruges i forbindelse med havearbejdet og formidling af fortidens haver. Hun er i gang med den type museumsarbejde, som vores gæster ikke ser noget til, men som er en af forudsætningerne for alt det, man kan se ved et besøg på museet, eksempelvis haverne.
Havehistorie er nok et morsomt fag efter Theas mening – eller mon hun griner mon af fotografen?
Hun higer og søger i nye bøger
Da jeg kom tilbage til den del af museet, hvor jeg selv har mit arbejdssted, mødte jeg Laurits Nørgaard Petersen, der var i færd med at vande potteplanter i vindueskarmene. Der er mange vindueskarme og mange potteplanter i Den Gamle By, og et par gange om ugen tager en af gartnerne en rundtur med en blomsterkande. Jeg fotograferede ikke Laurits den dag, men jeg har fotograferet ham før, bl.a. i det lille drivhus; der kan man nemlig jævnligt træffe ham, når der er åbent for salg. Forhåbentlig viser billedet, at det lille drivhus er et besøg værd på en sommerdag, også selv om man kun vil kigge og ikke købe.
Når plantesalget i det lille drivhus er i gang på en sommerdag, virker det ganske anderledes end på en grå martsdag. Her præsenterer Laurits en potteplante til salg.
Og det var så et lille indblik i gartnernes arbejde en tilfældig grå og fugtig martsdag 2019. På andre dage med andet vejrlig bliver der luget i haverne eller sommerens afgrøde i køkkenhaven bliver planlagt og forberedt, og somme tider bliver buske og træer rundt om i byen beskåret, så de ikke breder sig for voldsomt – alt i alt har mine kolleger i gartnerafdelingen meget at tage vare på året igennem.
Til sidst vil jeg nævne et forårstegn, jeg blev lidt overrasket over. Til trods for navnet har jeg kun sjældent set martsviolen i blomst i marts måned, men omkring alrunen i Lemvighusets have stod nogle små violer i spredt forvirring og blomstrede. Jeg afholdt mig fra at tage nærbilleder af dem, for jeg skulle have været nede og ligge så lang, jeg er – græsset var vådt og jorden var våd, og jeg var bestemt ikke klædt på til den slags; men for nogle år siden fotograferede jeg nogle martsvioler på Torvet i Den Gamle By. Da måtte jeg også ned og ligge, men brostenene var tørre (og hårde), solen skinnede, og min påklædning var anderledes den dag, så jeg fik nogle nærbilleder. Lad os slutte med et af dem og så håbe, vi snart får noget lunere og lysere forårsvejr, end vi har haft i den sidste tid.
Martsvioler i blomst på byens torv for nogle år siden
Mit ønske gik i opfyldelse, for i dag, hvor jeg redigerer og udgiver dette indlæg, skinner solen.