I løbet af vintermånederne har vi i Den Gamle By arbejdet med påskens traditioner. Påskedag falder altid på datoen for den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
I Den Gamle Bys sønderjyske gade, Havbogade, er der et ungt, sønderjysk hjem fra 1927. I den modelfamilie,, der danner grundlaget for indretningen er den unge ægtemand, Johannes, født i år 1900 syd for den grænse, der frem til 1920 var mellem Danmark og Tyskland. Han har derfor fra barndommen kendt den tyske skik om påskeharen, hvor forældrene fortalte deres børn, at påskeæggene var hareæg. Denne skik kom til Sønderjylland i 1920’erne, hvor forældrene påskelørdag dekorerede æg til børnene og gemte dem ude og inde. Påskemorgen skulle børnene så finde deres æg. Haren så de aldrig, fordi den var løbet væk eller havde gemt sig; men måske havde de i stuen en påskehare med godter i.
Kopi af påskehare fra 1910.
Hovedet kan tages af haren, så man kan få godter fra dens indre.
Påskeharen er hul indeni og kan fyldes med godter for eksempel kulørte sukkeræg.
Æg, både farvede hønseæg og chokoladeæg, var et integreret led i påskens fejring i 1920’erne. Et andet element i påskefejringen i 1927 er de kort, som folk sendte til hinanden for at ønske god påske. I dag findes mange former for elektroniske påskekort; men i 1927 skrev man til hinanden på fine, trykte kort med høns og kyllinger eller forårsblomster. Kortene kunne man så tage frem og læse hilsnerne for hinanden i de påskedage, hvor der i mange familier var stille højtid med kirkegang på programmet – og stor glæde påskedag over Jesu Opstandelse.
Børnene i Havbogade vil sikkert glæde sig over de fine påskekort.
Kortet til højre viser de dejlige martsvioler, som dufter skønt i de tidlige forår, og vintergækker, der om noget er en forårsbebuder. Nogen kan sikkert huske fra barndommen de gækkebreve, som man sendte rundt til familien, med en vintergæk og en lille drillevers, hvor afsenderens navn stod med prikker.
En vintergæk
en sommernar
en fugl foruden vinger
en lille ven, som har dig kær
en venlig hilsen sender
….. ……..
Børnene i 1900-tallet håbede, at bedstemor, eller hvem de nu skrev til, ikke kunne gætte, at brevet kom fra dem – og så skyldte bedstemor dem et chokoladeæg til påske. –
Påsken er den vigtigste højtid i kirkeåret, så bedstemors fine kåbe og salmebogen hører også med, når hun skal i kirke.
Se også blogindlæg om blomsterdekorationer i 1927:
God påske.