Når mælkekartoner er sjovere end TikTok

05.07.2024

Af leder af aktørteamet Ida Bonderup Pallesen og museumsinspektør Anna Wowk Vestergaard, Den Gamle By.

Vi har glemt, hvordan man reparerer. De unge kan hverken lappe en cykel eller en trøje. Børn lærer ikke at sy knapper i og bruger mere tid online end ude i den virkelige verden. Forfaldshistorien er tydelig med fokus på børn og unges store skærmforbrug, manglende håndelag og deres ringe erfaringer med at lave noget selv. Men hvis man lægger fokus på glæden ved at bruge sine hænder og bruger historien til at sætte gør-det-selv aktiviteter i gang uden perfekthedspres, kan mælkekartoner blive sjovere end tiktok.

Det har vi erfaret i Den Gamle By, hvor sommerens krea-aktiviteter med genbrugsmaterialer er blevet et stort hit. Ideerne kommer bl.a. fra Bo Bedres læserideer, som den fra et forældrepar, hvis børn elskede at rive papir i stykker. Parret havde fundet på at klippe fisk i pap, som børnene kunne dekorere med papirstykker fra gamle aviser og blade. Nemt, bæredygtigt og en succes hos børn - både i 1974 og 2024.

Da forældreparret for 50 år siden skrev til Bo Bedre, var forholdet mellem børn og voksne i forandring. Flere gifte kvinder havde valgt at blive en del af arbejdsmarkedet, og når både mor og far arbejdede, manglede der nogen til at passe på børnene. Børnehaver blev løsningen for mange familier. Pædagogfaget var i vækst, og der var stor fokus på et nyt børnesyn med vægt på fri udfoldelse og kreativitet. Centralt stod værdien i at lave ting selv. Det vigtige var ikke resultatet, men derimod processen og det personlige præg. Tingene måtte gerne se hjemmelavede ud, og der var i mindre grad fokus på finish. Tiden virker på den måde mere fri end i dag.

Bo Bedre blev omdrejningspunkt for en ny boligstil med det personlige udtryk og gør-det-selv som højeste mode. Hjemmebyggede møbler med flere funktioner erstattede drømmen om et matchende sofasæt, og folk uden større håndværksmæssige evner blev inspireret til at være kreative. Skaberlysten blev formidlet som et fælles og bredt tilgængeligt projekt, hvor alle kunne være med. Det brede fællesskab ses også i, at Bo Bedre opfordrede forældre til at være kreative sammen med deres børn, og i at bladet gav plads til, at læserne kunne udveksle ideer til smarte løsninger og hjemmelavet legetøj til børnene.

Det er selvfølgelig et åbent spørgsmål, hvor mange læsere, der reelt brugte alle de udførlige vejledninger i artikler som ”Alle tiders legerum i kælderen” fra august 1974. Til legerummet hørte blandt andet spilleplader på gulvet, dartskive, ribbe og kombineret spillebord/mester Jakel teater. Men selvom projekterne ikke een til een blev ført ud i livet, gav den mere legende og mindre højtidelige tilgang til hjemmet tydeligt ekko i mange boliger fra 60’erne og 70’erne. Børnenes behov blev prioriteret i indretningen, og der kom fokus på det at få eget værelse og et sted at være – fremfor at være henvist til at lege på gaden.

Vægten på børns fri udfoldelse sås også i børnehaverne, som fik både tumlerum og værksteder. I værkstederne kunne børnene gøre sig erfaringer med selv at lave projekter i billige materialer som papmaché, karton, ler, æggebakker, paprør fra toiletpapir og køkkenrulle eller mælkekartoner. Tegneren og forfatteren Jørgen Clevin var i mange år den mest kendte repræsentant for denne type kreaideer, og det var en kongstanke i hans bøger, at de skulle åbne for flere ideer og inspirere læserne. Derfor slutter hans vejledninger tit med flere muligheder, så læserne selv kan udvikle videre.

Vi har naturligvis også fået inspirationen fra Clevin i Den Gamle Bys sommeraktiviteter. Her kan hele familien kan være fælles om at kreere skibe ud af mælkekartoner – som Clevin opfordrer til det i en af sine utallige aktivitetsbøger fra 70’erne.

Målet med aktiviteterne er at gå i 70’ernes fodspor og vise glæden ved at lave noget sammen og lave det selv.  Aktiviteterne har indtil nu været en succes for gæster i alle aldre. De billige materiale og lettilgængelige projekter lader til at have en stor del af æren for det. Alle kan være med uanset, hvordan hænderne er skruet på, det er ikke resultatet men processen, som er vigtig. Materialerne er som i 70’ene fundet i husholdningen, og der er ikke fare for at ødelægge et dyrt indkøbt DIY-kit. På den både spiller bæredygtighed, kreativitet og historien sammen. Det er vores håb, at mange vil lade sig inspirere og opdage, at kreativitet nemt kan udfoldes med forhåndenværende materialer, som ellers ryger i skraldespanden – og at mælkekartoner på den led kan være sjovere end TikTok.