Den Gamle By har i et fælles nordisk projekt Increased Learning through Social Spaces undersøgt, hvordan de museumsbesøgene kan være sammen om oplevelser i udstillingerne, dvs. hvordan at sociale rum på museer kan skabes. Projektet har også undersøgt måder man kan evaluere, hvordan museernes sociale rum fungerer som læringsrum.
I projektet er udstillinger i hele Norden blevet undersøgt, og ud fra en analyse af dem, anbefaler bogen en række elementer, som man kan arbejde med, når gode sociale rum skal skabes i forskellige udstillinger:
- Følelsesmæssig påvirkning som erindringer og overraskelser
- Fysiske påvirkning gennem personale og museets rekvisitter og genstande.
- Aktiviteter i form af konkurrencer og noget man skal gøre sammen med andre, men også aktiviteter man kan gøre alene, mens andre kan følge med og kommentere aktiviteten
Det er muligt at læse mere om projektet og få anbefalinger til måder at skabe sociale rum og evalueringsmetoder i den fagfællebedømte bog Museet som ett socialt rum och en plats för lärande, Fornvårdaren nr 40, red. af Gustav Wollentz, Martin Brandt Djupdræt, Anna Hansen, og Lasse Sonne. Jamtli Förlag, Östersund 2021.
Det er også muligt gratis at downloade bogen her: https://www.dengamleby.dk/museet-som-et-socialt-rum/
De nye udstillinger på Besættelsesmuseet i Aarhus er blandt andet lavet med inspiration fra undersøgelserne lavet i projektet Increased Learning through Social SpacesProjektet Increased Learning through Social Spaces er lavet i et samarbejde mellem Regionmuseet Skåne i Kristianstad, Den Gamle By i Aarhus, NCK i Östersund og Universitetet i Sørøst-Norge og er støttet af Nordplus. Projektets mål var at give nordiske museer inspiration til hvordan, at de kan lave bedre sociale læringsrum.