Den Gamle By skaber interesse for håndværk gennem aktiviteter

Af Martin Brandt Djupdræt

Den Gamle By har undersøgt om museets fokus på håndværk sidste år betød noget i forhold til gæsterne forhold til håndværk. Svaret er ja. Undersøgelsen viser, at Den Gamle Bys fokus på håndværk har giver 63 procent af de besøgende ny viden om håndværk, og 48 procent af de adspurgte har fået et mere positivt indtryk af håndværk.

For nylig fremlagde Reformkommissionen er forslag om at etablere en ny toårig praksisorienteret ungdomsuddannelse for at styrke søgningen erhvervs- og professionsbacheloruddannelserne. For Danmark har brug for flere håndværkere og faglærte. I de sidste 10 år er antallet af elever, som påbegynder en erhvervsuddannelse, faldet med 33 procent.

Reformkommissionens forslag føjer sig til en lang række af anbefalinger og forsøg på løsning af problemet med, at for få uddanner sig til håndværkere. Der er blandt andet arbejdet med højere faglighed og bedre undervisningsmiljøer på erhvervsuddannelserne, større sikkerhed for praktikplads og mere information i folkeskolen om praksisfaglighed og de muligheder, som en erhvervsuddannelse giver. Tiltagene har utvivlsomt været med til at udvikle bedre uddannelser, men har tilsyneladende ikke kunne forhindre faldet i antallet af elever.

Måske er problemet ikke kun tilbuddet og kvaliteten af uddannelser, men også de forestillinger og fordomme, der er om uddannelsen og om arbejdet som håndværker? Undersøgelsen "Mellem forventningens glæde og det svære valg” fra Tænketanken Dea fra 2018, viser, at familie, venner og andre voksne er de vigtigste inspirationskilde i forhold til at vælge ungdomsuddannelse. De uddannelser, omgangskredsen kender, og som der bliver talt positivt om, er dem der bliver tilvalgt.

Mon en forklaring er, at der ikke bliver fortalt gode historier om håndværk eller at historierne om fagene bliver fortalt på for en for kedelig og uengageret måde? Og som en del af det problem, at historier om erhvervsuddannelser ikke er noget man bliver præsenteret for, undtagen når et uddannelsesvalg skal tages. Og i den situation, så er holdningen til uddannelserne og det arbejde, de kan fører til, allerede dannet.

Ifølge Kulturvaneundersøgelsen for 2021 besøgte 29 procent af unge mellem 16 og 24 et museum inden for de sidste tre måneder, hvilke nogenlunde er det samme som den gruppes forbrug af biografer eller som tilskuere til sportsbegivenheder. Museernes brugerundersøgelser viser, at folk besøger museerne sammen med andre og på tværs af generationer. Kunne sådan et sted, som folk besøger af egen fri vilje for at være sammen med familie og venner, blive underholdt og få ny viden også være et sted, hvor gode historier om håndværk kunne gøre en forskel?

Ja, det kan det, hvilket dokumenteres af en ny undersøgelse ”Håndværksformidling – hvordan?” der ser på Den Gamle Bys fokus på håndværk. I 2022 åbnede museet en udstilling om håndværk og fagstolthed, og der var demonstrationer af håndværk og håndværksaktiviteter, som de besøgende selv kunne deltage i.

Gæsterne blev observeret, og der blev lavet interview og en spørgeskemaundersøgelse et par uger efter besøget, hvor de blev spurgt om deres oplevelse og om besøget havde betydet noget for dem og deres viden og holdning til håndværk. Svarene var meget positive:

På en skala fra et til ti blev besøget i gennemsnit vurderet til 9,0.
63 procent af de adspurgte sagde, at de gennem besøget havde fået ny viden om håndværk.
48 procent havde fået en mere positivt indtryk af håndværk.
56 procent tilkendegav, at deres besøg i Den Gamle By ”i høj grad” havde fået dem til at tænke over ændringer i samfundet.

Med andre ord: Deres besøg var ifølge dem selv godt og gav dem ny viden om håndværk - og besøget fik omkring halvdelen til at se mere positivt på håndværk.

Vi ved også fra undersøgelsen, at de besøgendes oplevelser blev delt med andre. Hele 96 procent svarede at de havde fortalt andre om deres besøg på museet.

Gennem interview med de besøgende ved vi også, at der i flere familier bagefter blev talt om, at erhvervsfaglige uddannelser også kan være spændende og relevante for de unge i husstanden. Helt konkret resulterede Den Gamle Bys fokus på håndværk også i, at Christoffer, en de besøgende som blev begejstret af vores aktiviteter, valgte at gå i lære som gartner, og han fik endda en læreplads hos gartnerne i Den Gamle By.

Udover at flertallet af gæster fik ny viden om håndværk og at aktiviteterne var med til at give gæsterne et mere positivt indtryk af håndværk, så kunne vi også konkludere at:

forskellige fag og håndværksprocesser er ikke lige nemme at formidle. Det var bl.a. nemmere jo mere konkret og umiddelbart forståelig eller genkendelig, processen og produktet var.
når gæsterne selv kan prøve noget, bliver de mere engagerende.

Danmark har brug for flere faglærte i kommende år – og det går den forkerte vej. En løsning på udfordringen, som er værd at se på, er om andre end uddannelsesvejlerne og politikerne skal tale positivt om håndværk og mulighederne ved at tage en erhvervsfaglig uddannelse og at denne fortælling bliver gjort på måder, der engagerer og underholder.

Sidste års publikumsundersøgelse og aktiviteter og udstillinger om håndværk i Den Gamle By har vist, at museerne kan spille en rolle og gøre det mere attraktivt for flere at vælge en erhvervsuddannelse. Også i år laver Den Gamle By aktiviteter om håndværk, som kan inspirere og give ny viden.

Undersøgelser der henvises til:

Danmarks Statistik: Rekordlavt optag på erhvervsuddannelserne (2023)

Danmarks Statistik: Kulturvaneundersøgelsen

Tænketanken DEA: Mellem forventningens glæde og det svære valg (2018)

Undersøgelsen fra Den Gamle By: Håndværksformidling – hvordan? (2023)

Denne tekst er en lettere tilrettet udgave af et indlæg bragt i Kulturmonitor den 26. maj 2023.