Museumsfolk bliver ofte præsenteret for dele fra diverse spisestel dekoreret med det samme motiv i en klar blå farve: Et typisk kinesisk landskab med bygninger, træer, vandløb, en bro, en båd og to turtelduer. Motivet kaldes Blue Willows Til dette motiv er knyttet eventyret om den kinesiske mandarins datter Koong-See og faderens sekretær Siang-Lee. Koong-See og Siang-Lee forelskede sig aldeles i hinanden. Forholdet måtte holdes hemmeligt, da faderen kun kunne misbillige en forbindelse mellem en rig mandarindatter og en fattig sekretær.
Her ses den stormægtige mandarins imponerende bolig: Et hus i to stokværk. Tre store, sorte søjler understøtter taget over en veranda hævet over jordsmonnet ved hjælp af fem skifter sten. En vinklet trappe fører fra plænen op til verandaen. Omkring huset vokser både buske og træer. I haven holdt de elskende deres hemmelige stævnemøder.
Da faderen opdagede forholdet mellem datter og sekretær, blev haven indhegnet af et stakit, der skulle holde Siang-Lee ude fra haven. Stakittet skærer både have og gangsti.
Ved siden af sit hus lod mandarinen opføre en tilbygning til Koong-See, hvor hun blev holdt i husarrest, mens hun ventede på den af faderen udpegede ægtemand, en ældre hertug. Eneste person hos datteren var en terne. Huset ses i midten af motivet, til venstre for mandarinens hus. Det er bygget delvist ud i vandet.
Det lykkedes det unge par at flygte. Forneden til venstre er slået bro over vandløbet. På selve broen er tre personer på vej over broen fra højre mod venstre. Måske ser vi de to unge elskende efterfulgt af ternen på flugt fra mandarinens område, eller de to unge forfulgt af selveste mandarinen eller den ældre hertug.
Mandarinens datter havde en god hjælper i ternen. Ikke nok med at hun hjalp det unge par til at undslippe, men hun stillede ydermere sin ringe bolig til deres rådighed efter flugten fra mandarinens hus. Broen fører over til ternens lille hus.
Det unge par kunne ikke vide sig i sikkerhed i ternens ydmyge bolig, da stedet lå for tæt på mandarinens hus. Derfor flygtede de i en båd ned ad floden. Båden ses til venstre. I toppen af masten hænger en lanterne. En person er tilsyneladende i færd med lydløst at stage båden væk, til et nyt fristed for de unge.
Her slog de sig ned og levede lykkeligt, men ikke længe. Den forsmåede, ældre hertug opstøvede det unge pars tilholdssted. Siang-Lee blev overrasket og dræbt af soldater. Koong-See styrtede til sine gemakker, som hun stak ild på, hvorefter hun omkom ynkeligt i flammerne. Fristedet, et fleretagers hus omgivet af buske og træer, ses øverst til venstre i motivet.
Guderne omskabte Koong-See og hendes elskede Siang-Lee til to udødelige turtelduer, sindbilledet på den troskab, som forskønnede deres liv og som fulgte dem i døden. Øverst i midten af motivet flyver de to duer. De er afbildet så nær hinanden, at deres næb næsten mødes.
Blue Willows
Motivet kaldes Blue Willows, og er udviklet af den engelske fabrik Spode i Stoke-on-Trent i årene omkring 1810. Blue Willows er ikke ét bestemt mønster. Der findes 11 forskellige midtermønstre samt ni forskellige fanemønstre. Navnet Blue Willows henviser til, at motivet som hovedregel er fremstillet i blåt, og at det gennemgående træk er det store piletræ i midten af motivet. Mønstret er af engelsk oprindelse, og ikke kinesisk, som man måske skulle tro. Den kinesiske inspiration er dog tydelig. Kineserier var ekstremt folkeyndede i Europa omkring år 1800. Blue Willows produceres den dag i dag verden rundt – og i alskens kulører.
Eventyret om Koong-See og Siang-Lee er blevet skabt som en art forklaring på det populære, næsten tegneserie-agtige motiv. Man kunne ellers have forventet, at eventyret om Koong-See og Siang-Lee dannede baggrund for Blue Willows motivet, men det er altså omvendt!