DEN 13. MAJ 2014
Udstillingen “Aarhus rocks! Byen og musikken 1960-2014” åbner i dag kl. 16 med musik af Marie Frank, Søren Sko og Mek Peks Partyband. Udstillingen fortæller om Aarhus som musikby fra 60’erne og frem til i dag. Det er over to år siden, at de første forberedelser til udstillingen begyndte, og det endelige resultat er et stort fællesprojekt. Nordea-Fonden har støttet udstillingen økonomisk, rigtig mange medarbejdere fra Den Gamle By har været dedikeret involveret – og endnu flere udenfor museet har bidraget med viden, arbejdstimer, engagement, billeder og genstande.
De sidste par måneder er udstillingen blevet opbygget, og det endelige program er blevet fastlagt for de arrangementer, der i de kommende fire uger vil fejre Aarhus som musikby i Den Gamle By .
Denne billedserie følger den sidse uge i opbygningen af udstillingen.
Tirsdag 6. maj. Det sidste faste tirsdags-produktionsmøde før åbningen af Aarhusrocks! – en del på to-do listen, men også god stemning.
Genstandene
Musikere, fans og branchefolk har været gavmilde med at låne og forære Den Gamle By ting og sager, der alle her en historie i sig.
Mark fra Northside kommer med et skilt til udstillingen.
Tine, Kurt og Flemming fra udstillingsafdelingen sætter montre op. I denne montre skal der vises ting fra bl.a. Tina Dickow, Powersolos Kim Kix, Shaka Loveless og Dicte.
Kurt hænger teksten op om den kjole Tina Dickow som havde på, da hun spillede på Orange Scene i 2008.
Aarhus rocks!’s scenograf Thomas med en af de sidste genstand der ankom til udstillingen: Steffen Brandts keyboard. TV2 faste scenograf Henrik Hambro har hjulpet meget med ideer til udstillingen og har i samarbejde med TV2 fremskaffet mange af udstillingens TV2 effekter.
Skærme og teknik
I udstillingen kan der høres musik, synges karaoke, studeres musikfestival-instagrambilleder og lyttes til masser af interview med Aarhusmusikere.
Den Gamle Bys mediegrafiker Frank er glad. Nu kører udstillingens skærme som de skal. Musiker-interviewene på skærmene er dels lavet af Den Gamle By, dels stillet til rådighed af TV2 Østjylland.
Martin fra Den Gamle By og Suthas fra firmaet Redia holder et søndagsmøde om Rockens Aarhuskort – og passer børn samtidigt. Rockens Aarhuskort er viser spillesteder i Aarhus og er et projekt, der er lavet i samarbejde med Danmarks Rockmuseum i Roskilde og Redia.
Skærmen med Rockens Aarhuskort foran Aarhuskort, hvor mange af byens spillesteder er markeret.
Frank installerer de computere, der viser instagram-billeder fra de aarhusianske musikfestivaler SPOT, Northside og Danmarks Grimmeste Festival.
Og de virker. I alt viser udstillingen mere end 15.000 billede uploadet på instragram af festivalgæster.
Firmaet Dansk Lyddesign har hjulpet os med lydinstallationerne. Her tester de karaoke-installationen, der er lavet i et studie som hylder Feedback-studiet i Viby. Mixerpulten er tilvejebragt med uvurderlig hjælp fra Gert Frederiksen fra TC Electronics.
Opsætningen
Udstillingen består af mange mindre rum med miljøer som vækker minder og fortæller om musikken gennem tiden.
Jan og Thomas hænger fotografier op i rummet om Århus Friskole.
Thomas og udstillingens tilrettelægger Lisbeth sætter plakater op i hip-hop hjørnet.
Mette hænger tøj op i udstillingens “back stage til Vestergade 58” rum.
Tine patinere det rum, der skal blive til et værkstedsøverum for de aarhusianske pigtrådsorkestre.
Det færdige værkstedsøverum.
Kurt og Henrik gør 60’er ungdomsværelset klar, mens de hører Radio Luxembourg.
Ejvind klarer den sidste rengøring i rummene – vi er ved at være klar til at kunne modtage gæster.
Aarhus Rocks åbner i dag kl. 16 og alle museets gæster er velkomme til at deltage i åbningen, hvor Mek Pek Partyband med special guest stars Søren Sko og Marie Frank. I de kommende fire weekend vil der også være musik og aktiviteter i Den Gamle By, som sætter fokus på musikken i Aarhus. Læs mere på http://www.dengamleby.dk/aarhusuger/