Vikingernes By, som er det første gæsterne møder under jorden. Til højre et bulhus med tilpassede planker mellem stolper, der bærer topremmen og taget. Huset til venstre er en kombination af lodrettet stolper og bindingsværk, hvor bindingsværksfaget er udfyldt med pileflet og lerpuds.
Den Gamle By åbnede den 12. april 2017 en udstilling om Aarhus bys historie, Aarhus Fortæller. Udstillingen begynder i vikingetiden, Vikingernes By, og fører publikum op gennem byens historie frem til i dag.
I afsnittet om vikingetiden kan gæsterne komme helt tæt på blandt andet huse, brønde, stakitter, kærrer og en plankevej af egetræ, som Den Gamle Bys håndværkere har skabt. Ved at gæsterne kan se og røre ved konkrete genstande forsøger vi at fortælle historie med sanserne.
I denne blog vil tømrer Christian Rønne Larsen fortælle om tømrerhåndværket.
Som forberedelse til arbejdet har tømrerne grundigt studeret metoder, teknikker og materialer, som man også har anvendt i vikingetiden. I alt er der bygget tre huse i afsnittet Vikingernes By.
Håndværk som i vikingetiden
En del detaljer er ikke synlige for gæster i udstillingen, fordi de er dækket af andre materialer i den færdige version, eller fordi de sidder på indersiden af husene. Det gælder låse- og lukkemekanismer, tovværk af lindebast og et undertag af birkebark. Disse finesser understreger og understøtter vores ønske om at skabe en udstilling på et højt håndværksmæssigt niveau og i en troværdig udførelse.
Inspirationen til de tre huse i Vikingernes By kommer fra dels et besøgpå Ribe VikingeCenter, arkæologiske studier fra Hedeby samt indsamling af viden om værktøj fra tiden og brugen af dette. Det er tre huse, der vidner om forskellige byggemetoder.
Billedet viser låsemekanismen på bagsiden af døren i hus to. Delene er lavet af kløvet egetræ ligesom resten af huset.
Låsen her er et eksempel på en primitiv skydelås, som kan flyttes med en nøgle udefra.
Hængslet til revledøren er baseret på arkæologiske fund fra Hedeby.
Det samme gælder naglerne med firkantet sømhoved, der låser emnet fast. Det firkantede hoved kan suppleres med en kile fra den modsatte side, hvor revlen (vandret planke på billedet ovenover) fastholdes med denne teknik. Teknikken med at sammenføje to emner kan sammenlignes med en moderne bolt og møtrik.
I vikingetiden har man brugt et tov til at fastholde lægterne til spærene på et hus. Tovværk fra den tid har formentlig været lavet på mange forskellige måder. Materialet kan være trærødder, uld, hestehår, sælskind el. lign. Vi har valgt at bruge tov af lindebast, og vi har fået hjælp fra den dygtige rebslager på Roskilde Vikingeskibsmuseum. Først fælder man lindetræer, høster barken, lagrer barken i vand og skiller basten fra barken. Til sidst slår man rebet. Overfladen på rebet er lækkert og blødt, men dog en anelse stift at binde med.
Reb af lindebast. Lindebast laves ved, at man skiller bast og bark fra lindetræet.
Hus et er et lerklinet hus, hvor leret er pudset på et fletværk af pil og hasselkæppe. Plankedøren er opbygget af svære egeplanker med revler på bagsiden (i baggrunden skimtes hus tre).
Hus to (til højre) er et bullhus med tilpassede vandrette planker mellem stolper, der bærer topremmen og taget.
Hus tre er en kombination af lodrette stolper, hvor bindingsværksfaget er udfyldt med pileflet og lerpuds.
Undertaget for græstaget på hus tre er lavet af birkebark. Birkebarken har et naturligt olieindhold, der er med til at forhindre regnvandet i at trænge igennem og forebygger råd. Og ja, vi har brugt moderne papsøm til at holde barken fast.