Åbner igen 10:00
Køb billet

Den Gamle By søger universitetspraktikant til udvikling af guidemateriale

Har du lyst til at bruge og videreudvikle din faglige viden til brug i praksis og formidle historien om velfærdssamfundets udvikling til Den Gamle Bys gæster? Vi tilbyder en spændende mulighed for at få erfaring med kommunikation, formidling og museumsarbejde, samtidig med at du vil bidrage til udviklingen af et vigtigt guidemateriale.  

Den Gamle By er en unik og historisk arbejdsplads beliggende i hjertet af Aarhus. Som praktikant vil du får mulighed for at blive en del af en anerkendt institution, der er en vigtig del af den danske kulturarv og museumstradition.  Du vil arbejde i smukke historiske rammer og få indblik i arbejdet bag et af Danmarks bedst besøgte museer. Du bliver en del af et dynamisk team, der arbejder tæt sammen om formidling og museale opgaver, hvor du vil sidde sammen med dine kolleger i Tværgadehuset, og få indblik i museets forskellige arbejdsgange og ressourcer. Din nærmeste kontaktperson er museumsinspektør Anneken Appel Laursen.

Om praktikken

Din opgave som praktikant vil primært være at udviklet et færdigt guidemateriale til museets guider, som de kan bruge under bookede rundvisninger i Den Gamle Bys gader. Guidematerialet vil have fokus på optakten til dannelsen af velfærdssamfundet og den gradvise opbygning af det samfund, vi kender i dag. Arbejdet tager udgangspunkt i eksisterende research og en fastlagt struktur, udarbejdet af museets undervisningsafdeling. Du vil derfor samarbejde tæt med denne afdeling, og der vil løbende være konsultationer og test med relevante målgrupper for at sikre, at materialet er både relevant og engagerende. Du vil også blive en del af team Aarhus og få mulighed for at deltage i andre museale opgaver som fx klargøring af udstillinger og arbejdet med museumsloven.

Vi forventer af dig

  • Du har stærk interesse for historie og forstår værdien af kommunikation og formidling til den brede befolkning.
  • Du arbejder struktureret og har blik for detaljen.
  • Du er nysgerrig og har lyst til at lære om museumsarbejde og museumsloven.
  • Du har lyst til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for opgaver, men kan også arbejde tæt sammen i teams.
  • Du er opsøgende og har mod på at engagere dig i konsultationer med Undervisningsafdelingen og testgrupper i udviklingsprocessen af materialet.
  • Du er universitetsstuderende og kan blandt andet læse historie, kommunikation, journalistik, antropologi, museologi eller lignende.  

Vi tilbyder

  • Praktisk erfaring med udvikling af guidemateriale og formidling af historisk indhold.
  • Indblik i musealearbejde blandt andet museumsloven samt udstillinger.
  • En fleksibel arbejdsplads i den kreative og dynamiske atmosfære i Tværgadehuset.
  • En dedikeret praktikmentor, der følger dig gennem hele praktikforløbet.
  • Muligheden for at blive en del af team Aarhus og få erfaring med samarbejde på tværs af faggrupper.
  • Netværksmuligheder med fagpersoner inden for museumsbranchen.
  • Indblik i Den Gamle Bys arbejdsgange.  

Praktikvilkår

  • Praktikken er en fuldtidsstilling, men vi er fleksible og tilpasser arbejdstiden i forhold til dit studie. Vi ser gerne, at du kan arbejde mindst fire dage ugentligt.
  • Praktikken er ulønnet.
  • Forventet opstart senest d. 1. september 2025 eller efter nærmere aftale.
  • Da Den Gamle By er et museum for både børn og voksne, kan stillingen indebære arbejde med børn og unge. Derfor indhentes og gennemgås en børneattest i overensstemmelse med gældende lovgivning og udelukkende med dit skriftlige samtykke.  

Ansøgning og kontakt

Hvis du ønsker at udvikle din faglige viden i praksis og være med til at præge formidlingen af velfærdssamfundets udvikling i Den Gamle By, så glæder vi os til at høre fra dig!

Du bedes sende en motiveret ansøgning (max én A4-side) og dit CV til job@dengamleby.dk mærket ”praktik – Vejen til velfærd” snarest muligt og senest søndag 30. marts 2025. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til praktikstillingen, er du velkommen til at kontakte museumsinspektør Anneken Appel Laursen på aal@dengamleby.dk.

Den Gamle By er et nationalt museum og også lokalmuseum for Aarhus. Museet besøges årligt af omkring en halv million gæster, heraf mange fra udlandet. Den Gamle By modtager tilskud fra stat og kommune og tjener selv mere end halvdelen af sine driftsmidler. Inklusive projekter er den årlige omsætning omkring 150 mio. kr. Museet har ca. 200 årsværk, som består af mange forskellige faggrupper. Læs mere her: https://www.dengamleby.dk/ops