Åbner igen 10:00
Køb billet

Er du nysgerrig på fortidens håndværksmæssige arbejdsmetoder

Og vil du have et job, hvor du dufter af træ når du kommer hjem? Så kan det være dig, vi søger.

Den Gamle By er en spændende og pulserende arbejdsplads i smukke rammer centralt placeret i Aarhus. Du bliver en del af en stor organisation med mange forskellige faggrupper. Du kommer til at indgå som en del af den faste tømrerstab, der består af syv dygtige og engagerede tømrere. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra tagarbejde over tildannelse af bindingsværkstømmer med bredbile, til opsætning af fibergips på stålskellet. Opgaverne er alsidige, men alle med stor vægt på kvalitet.


Vores forventninger til dig:

  • Du har interesse for traditionelt håndværk, men du er også klar på at lave en gipsvæg
  • Du har mod på at klatre på tage, arbejde traditionelt med tømrerfaget og kan trives med en hverdag på toppede pigsten
  • Du er god til at arbejde selvstændigt, men kan også indgå i et bredt fagligt team, der blandt andet består af arkitekter, historikere, bygningsarkæologer, murere, smede og malere
  • Du har lyst til at blive en del af et museum – måske i mange år – med alt hvad det indebærer af formidling til nysgerrige gæster, hensyntagen til historiske metoder og vedligeholdelse af ældre bygninger
  • Du er god til at spørge, hvis du er i tvivl om noget og kan affinde dig med, at vi nogle dage arbejder historisk med tømrerfaget og andre dage helt moderne.
  • Relevant efteruddannelse i og erfaring med restaurering er et plus, men ikke et krav

 

Til gengæld tilbyder vi:

  • Et godt arbejdsmiljø og en arbejdsplads hvor trivsel og socialt samvær vægtes højt
  • Tid til at udføre opgaver af høj kvalitet. Vi arbejder effektivt, men det handler ikke om at nå mest muligt på kort tid
  • Mulighed for at lære om restaurering og historiske teknikker
  • Løn efter statens overenskomst

 

Spørgsmål, vilkår og ansøgning

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til tømrerformand Christian Rønne Larsen på telefon 4185 0821 eller på crl@dengamleby.dk.

Stillingen er en fuldtidsstilling og arbejdstiden er man-torsdag kl. 7.00-15.30 og fredag kl. 7.00-12.00. Weekendarbejde kan forekomme. Tiltrædelse snarest muligt.

Send os en kort ansøgning og lidt om, hvad du tidligere har lavet. Vi holder løbende jobsamtaler og ansætter, når vi har fundet den rette person til stillingen. Ansøgningen skal sendes som pdf-dokument til job@dengamleby.dk, mærket ”tømrer” i emnefeltet.

Den Gamle By er et nationalt museum og også lokalmuseum for Aarhus. Museet besøges årligt af omkring en halv million gæster, heraf mange fra udlandet. Den Gamle By modtager tilskud fra stat og kommune og tjener selv mere end halvdelen af sine driftsmidler. Inklusive projekter er den årlige omsætning omkring 150 mio. kr. Museet har godt 200 årsværk, som består af mange forskellige faggrupper. Læs mere her: https://www.dengamleby.dk/