Åbner igen 10:00
Køb billet

Historisk dansk mad i hyggelige omgivelser

I Restaurant Gæstgivergården kan du nyde traditionel dansk mad i hygge­lige omgivelser. Vi tilbyder et bredt udvalg af lune og kolde frokostretter samt smørrebrød, som alle tager udgangspunkt i historiske kogebøger.

Prøv for eksempel det populære stjerne­skud eller frikadeller, lavet efter opskrift fra Frøken Jensens kogebog anno 1901. Til børnene anbefaler vi Den Gamle Bys madkasse, som må tages med hjem.

Frokosten kan nydes i De Gamle Stuer eller i den mere moderne Pejsestue. Er vejret til det, kan I slå jer ned i den sol­rige gårdhave, hvor børnene kan lege i Dyrefolden. Vi gør opmærksom på, at det ikke er muligt at splitte regningen til individuel betaling. Menukortet inde­holder flere vegetariske retter, og vi tager hensyn til allergener og intolerancer. Se dem herunder.

Julemenu

 

Åbningstider

Åbner kl. 10.00 alle dage.

Dage med særligt aftenåbent kl. 18 - 21*:

29. og 30. november
6. og 7. december
13. og 14. december

*kræver billet til Aftenjul eller årskort

Bordbooking ved grupper

For at sikre den bedste oplevelse for alle vores gæster, er det ikke muligt at reservere bord til grupper under 9 personer. I vil få anvist et bord hurtigst muligt, såfremt der er ledige pladser.

Bemærk venligst, at det ikke er muligt at reservere bord til Aftenjul. 

Grupper på 9 personer og derover, der ønsker en bordreservation, bedes tage kontakt på mail mod@dengamleby.dk senest tre hverdage før den ønskede dato for reservationen. Vi gør opmærksom på, at det ikke er muligt at splitte regningen til individuel betaling.

Send en e-mail

Er jeres gruppe på mere end 20 personer, tag venligst kontakt på mail booking@dengamleby.dk.

Send en e-mail