Plakater i Den Gamle By sætter fokus på 100 års miljø- og klimakamp
”Det er en imponerende udstilling, som virkelig giver et godt indblik i vores samfund og den forståelsesrejse, som vi alle sammen er på i forhold til den verden og særligt den jord, vi lever på”.
Sådan lød det under fredagens åbning af Den Gamle Bys nye plakatudstilling ’Jorden kalder’. Ordene kom fra Katherine Richardson, professor i biologisk oceanografi på Københavns Universitet og medlem af Klimarådet, der rådgiver den danske regering i forhold til klimapolitik. Hun var inviteret af Den Gamle By til at åbne plakatudstillingen.
De i alt 170 plakater fortæller om dele af forureningens historie i Danmark, om det private forbrug, om de mange former for energi, der holder samfundets hjul i gang og stiller spørgsmål til vores personlige ansvar og politikernes rolle.
Tilsammen belyser plakaterne en fælles, verdensomspændende samfundsproblematik med dertilhørende konsekvenser.
Det budskab underbyggede Katherine Richardson yderligere i åbningstalen. ”Jordens ressourcer er vores ægte valuta. Det er ikke pengene, der gør os rige, for hvem kan spise penge, hvem kan bo i penge, hvem kan tage penge på for at holde sig varm? Det er jordens ressourcer, som er vores ægte valuta. Når vi har brugt dem, så får vi ikke flere” fortalte hun, og opfordrede tilhørerne til at tænke over, hvordan fremtidens plakater vil komme til at se ud.
En lang, men vigtig historie
Debatten om kloden og dens velbefindende har en lang historie. Udstillingens plakater tager gæsterne med på en rejse fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor industrialisering og vækst begyndte at sætte sine tydelige aftryk på omgivelserne.
Ved hjælp af plakaterne følger udstillingen debatten og udviklingen gennem tiden fra det nære og lokale, nationale miljøfokus til den globale klimaindsats, som kendes i dag.
Samtidig er plakaterne også et fascinerende vue over 100 års plakatkunst og mere generelle historie.
De to medkuratorer af udstillingen, klima- og miljøhistoriker Ekaterina Poliakova og museumsinspektør Line Fogh Sørensen, ser frem til at vise de mange plakater frem.
”Det har været utrolig spændende at dykke ned i plakatmaterialet, og vi har måttet skære meget fra for at komme ned på de 170 udvalgte plakater. I dag fylder debatten især på de sociale medier, men på mange måder er plakaterne stadig en central del af miljø- og klimabevægelsens massekommunikation. Det fornemmer man med det samme, man træder ind i lokalet”, siger Ekaterina Poliakova.
Plakaterne kan ses resten af året på Dansk Plakatmuseum, som ligger i Den Gamle Bys 1974-bykvarter.