Den Gamle Bys direktør annoncerer, at han går på pension

Museumsdirektør Thomas Bloch Ravn glæder sig over alt det, der er lykkedes for Den Gamle By, og han slår et slag for, at museer skal nå bredere ud til hele befolkningen, ligesom staten i en kommende museumsreform bør finde en model, der gør de mest populære museer mere robuste i krisetider.

Den mangeårige direktør for Den Gamle By Thomas Bloch Ravn har nu sat en deadline for, hvor når han stopper. Det sker, når han fylder 70 år, 31. marts 2024. Til den tid har han stået i spidsen for Danmarks bedste besøgte kulturhistoriske museum i godt 28 år og inden da været leder af Struer Museum i otte år. Fredag 29. september slås stillingen op.

Et museum for alle

”Hvis man som museum mener, at det man laver betyder noget, må det også være vigtigt at det bliver til glæde for så mange som muligt”, fastslår museumsdirektøren og glæder sig over, at Den Gamle By både er det museum, der har flest børn og unge som besøgende, og det museum, der i sin besøgsprofil er tættest på at afspejle den danske befolknings sammensætning.

Han undrer sig over hvordan kan det være, at staten ikke bruger sit tilskud til museerne som et redskab til sikre, at de når ud til flere mennesker, til flere børn og unge og til de store grupper, der aldrig kunne drømme om at gå på museum. ”Museernes kernepublikum er som bekendt det let karikerede: kvindelige gymnasielærere på +50, og det synes jeg i en eller anden grad er et demokratisk problem”, siger museumsdirektøren.

”Der var engang en stor kulturping, der om Den Gamle By sagde, at museet formår at nå ud til både professoren og til tossen”, siger museumsdirektøren, der også er stolt over, at Den Gamle By har udviklet særlige tilbud til både ældre, der er ramt af demens, og børn og unge med mentale problemer”.

Staten bør holde hånden under de vigtigste museer

De danske museer har det godt i øjeblikket, men der er grimme sprækker i fundamentet, mener Thomas Bloch Ravn, som kæmpede en hård kamp for at redde Den Gamle By under årene med corona.

”Vel kom vi ud på den anden side, og vel går det godt for Den Gamle By for øjeblikket. Jeg forventer, at besøgstallet når pænt over den halve million i år. Men det tager tid at forvinde coronatidens dybe nedskæringer, hvor vi måtte sige farvel til 15 procent af alle fastansatte. Det er blandt andet gået ud over vedligeholdelse af den historiske bygningsarv, og så har vi mistet erfaringer og kompetencer, som det tager år at genopbygge”.

Thomas Bloch Ravn pegede dengang på det paradoksale i, at det var de mest elskede museer, der blev hårdest ramt. ”Jeg tror ikke, ret mange tænker på, at det var de mest populære museer med store egne indtægter, der var mest udsat. Museer der rummer store nationale fortællinger, nyder folkelig yndest, har stor betydning for turismen og som mange danskere kan relatere sig til”.

”Jeg kunne drømme om, at man udpeger de museer, der simpelthen er så vigtige, at de ikke må gå ned. Lidt ligesom man inden for bankverdenen har ’systemiske banker’, kunne man også have systemiske museer”, foreslår Thomas Bloch Ravn med håb i stemmen.

En ny Den Gamle By

I Thomas Bloch Ravns tid er Den Gamle By blevet gennemgribende gentænkt, og museet har gennemgået den største udvikling siden stifteren Peter Holm opbyggede sit museum i årene 1914-45.

Den udvidelse, der er sket i Thomas Bloch Ravns tid, begyndte med Møntmestergården fra København, som blev opført i Den Gamle By i årene 1998-2009. At projektet lykkedes trods modvilje fra mange sider, fik Thomas Bloch Ravn til at tale om Den Gamle By som ’de umulige projekters museum’, idet han her genkendte den modvilje, som også stifteren Peter Holm mødte, da han i sin tid reddede både Borgmestergården og Aalborggården.

Og så gik det ellers slag i slag med 1927-kvarteret, 1974-kvarteret, 2014-gaden og ny hovedindgang. En omfattende udbygning, som også skabte rum og rammer for andre, substantielle projekter: Plakatmuseet, Kunstkammeret med sølvtøj, ure og porcelæn, Smykkeskrinet, Aarhus Fortæller og til sidst også Bladtegningsmuseet.

”Vi fik uvurderlig støtte fra mange fonde. Over en halv milliard er det blevet til, og uden den enestående opbakning var vi nok ikke lykkedes med de mange projekter”, siger Thomas Bloch Ravn. ”Og så boomede besøgstallet, så vi gik fra omkring 300.000 gæster årligt til over en halv million”, siger den afgående museumsdirektør.

De store udbygninger er gennemført, Den Gamle By er en fascinerende museumsoplevelse, der er gode besøgstal, og så er der et ualmindeligt stærkt hold til at føre Den Gamle By videre, vurderer Thomas Bloch Ravn.

”Jeg har været helt utroligt glad for at stå i spidsen for det, man vel uden at overdrive kan kalde et verdensklassemuseum og for en stab, der er så kompetent, kreativ og mangfoldig i sine kompetence”.

Frilandsmuseerne bør anerkendes som verdenskulturarv

Der er imidlertid en ting, som Thomas Bloch Ravn ærgrer sig over ikke er lykkedes. Det er, at Den Gamle By ikke er blevet udpeget som Verdenskulturarv. ”Sammen med Norsk Folkemuseum og svenske Skansen er Den Gamle By prototypen på den særligt demokratiske museumstype, som går under navnet frilandsmuseum”, på peger Thomas Bloch Ravn, der også er tidligere præsident for frilandsmuseernes internationale organisation.

”Frilandsmuseerne er en skandinavisk opfindelse fra årene omkring 1900, som siden har gået sin sejrsgang over det meste af verden som en museumstype, der ikke bare fortæller den jævne befolknings historie, men også har almindelige mennesker som sin primære målgruppe”.

”Det er måske derfor, frilandsmuseerne ikke regnes som lige så fine, som de museer, der udstiller eksklusiv kunst og gamle ting i glasmontrer”, bemærker han og udtrykker samtidig det håb, at hans efterfølger vil lægge sig i selen, så de skandinaviske frilandsmuseer kan blive anerkendt som den verdenskulturarv, som han mener, de er. ”Jeg bidrager gerne”, lover han.

Fakta om Thomas Bloch Ravn

• Født i Viborg 31. marts 1954. Cand.phil. i historie 1980, mag.art. 1985
• Forskningsjobs hos Statens Humanistiske Forskningsråd, statens arkiver og Københavns Universitet 1982-86
• Leder af Struer Museum 1987-95
• Museumsdirektør for Den Gamle By fra 1996
• Bestyrelsesformand for Dansk Center for Byhistorie fra 2000
• International præsident for Association of European Open Air Museums 2007-11
• Ridder af Dannebrog 2000, Ridder af Dannebrog af første grad 2015
• Modtager af Erhverv Aarhus Prisen 2008 og årets Æreshåndværker 2009