Åbent i dag 10:00-17:00
Køb billet

Et sikkert arbejdsmiljø

På Den Gamle Bys whistleblower­portal kan du hurtigt og nemt indberette bekymringer om faktiske eller mistanke om forhold, som kan påvirke vores virksomhed eller menneskers velbefindende.

Whistleblowerportalen må ikke benyttes til bevidst falske anklager mod personer, og der må i det hele taget ikke indberettes bevidst usande oplysninger.

Du kan vælge at indberette enten anonymt eller oplyse din identitet. Hvis du vælger at indberette anonymt, kan du følge med i sagen via whistle­blower­portalen.

Når du har indgivet en indberetning, vises en 16-cifret nøglekode. Den kode er vigtig at gemme, for kun via koden kan du logge ind og følge med i sagen eller efterfølgende kommunikere anonymt med modtageren i Den Gamle By.

Alle indberetninger bliver behandlet strengt fortroligt.


Hvad kan indberettes?

En indberetning skal vedrøre lov­overtrædelser eller andre alvorlige forhold eller mistanke herom.
Du kan indberette om:

  • Alvorlige og/eller strafbare forhold
  • Alvorlige forhold vedrørende diskrimination, vold og chikane
  • Grov overtrædelse af interne retningslinjer

Hvis du er medarbejder, skal hen­vendelser, der har relation til ansættelsesforholdet, fx fravær, samarbejdsvanskeligheder, rygning, alkohol, påklædning og lønforhold ikke indberettes via whistle­blowerportalen, men håndteres via nærmeste leder eller chef på området, eller eventuelt via personaleafdeling eller tillidsrepræsentant.

Indberetninger skal foretages i god tro. Det betyder, at ordningen ikke må bruges til at foretage indberetning af bevidst forkerte oplysninger.

 

Anonymitet

Hvis du vil sikre dig anonymitet, anbefales du følgende:

  • Hvis det er muligt, skal du ikke ind­berette fra en PC, der er udleveret af Den Gamle By.
  • Benyt ikke en PC, der er koblet op på Den Gamle Bys netværk/intranet.
    Brug en privat eller offentlig PC.
  • Undgå at skrive personlige oplys­ninger, som kan føres tilbage til dig. Vær også opmærksom på at eventuelle vedhæftede dokumenter ikke afslører din identitet.

 

Læs hele Den Gamle Bys whistleblowerpolitik

Opret en indberetning