Åbner igen 10:00
Køb billet

Julens traditioner gennem historien

Smag, duft og prøv julens traditioner. Oplev, hvordan man har forberedt og fejret julen gennem 400 år. Kom ind i folks hjem og oplev julepynt og julestemning gennem tiden.

Juleruten

Følg lanternerne og gå på opdagelse i 400 års juletraditioner. Ved du for eksempel, hvorfor der står stiger foran nogle af vinduerne i 1864-kvarteret?

Kongens julehjerte

I forbindelse med Kongehusets adventskalender besøgte Kong Frederik Den Gamle By. Han flettede et julehjerte - det første, han har flettet i sin tid som regent - og det perfekt uperfekte hjerte er bevaret som museumsgenstand. Se det i montren på Julemuseet frem til 31. december.

Koglekjøbing

Tror du på nisser eller mennesker? Besøg Koglekjøbing og få en eventyrlig juleoplevelse. Men eventyret opstår kun, hvis du selv tror på det.

Nisseloftet

Lad børnene gå på opdagelse på Nisseloftet, hvor møblerne er magiske og forvandler alle børn til små nisser. OBS! Børn skal være ifølge med en voksen. Bedst til børn i nissestørrelse (under 11 år) og pas på hinanden - ingen vild leg 

Mød byens folk

På gaden og i de historiske butikker kan du få en snak med byens borgere, tjenestefolk og erhvervsdrivende. Mød blandt andet postbuddet, køkkenpigen og lirekassemanden, som fortæller om livet i en dansk købstad ved juletid.

Julebutikken

Besøg julebutikken på Torvet, hvor du blandt andet kan købe Brammings klassiske kravlenisser eller mundblæst, håndmalet glaspynt, der er nøje udvalgt hos små, familieejede virksomheder fra Thüringen i Tyskland.

Husflid

Husflidsboderne i Aagade er åbne hver dag fra 15. november til 22. december. På førstesalen i Bendtsens Pakhus kan du finde fine hjemmelavede julegaver lørdage og søndage.

Julefrokost på Gæstgivergården

Tag et hvil og en velsmagende frokost på Restaurant Gæstgivergården.