Der er også historier gemt i kander og kopper
Udstillingen rummer cirka 350 genstande som tallerkener, kander, kopper, terrier, bowler, lågfade, smørdåser, osteklokker, skylleskåle, asietter, saltkar, strøbøsser, sukkerskåle og flødekander.
Geografisk dækker udstillingen især Danmark og Slesvig-Holsten, men også norske, engelske, hollandske, tyske og fjernøstlige varer indgår. Dermed afspejler udstillingen de fajancer og det porcelæn, borgerskabet har brugt gennem tiden.
Blandt klenodierne er Danmarks største samling af Det Warmingske Stel, som er fremstillet i Kina i 1795.
Porcelæn hylder bruden
Frederik Warming (1758-1820) blev gift i slutningen af 1790'erne med Antoinette Marie Berg. Til sit bryllup bestilte han i Kina et ostindisk spisestel i porcelæn på flere hundrede dele. Alle stykkerne er dekoreret med en graveret guldbort kantet med smallere borter i blå emaljefarve, hvorover er blade i guld.
Stellet er også udsmykket med en guldkartouche med hustruens initialer AMW (for Antoinette Marie Warming).
Tegninger sendt til Kina
Kartouchen krones af en stående grå hund, som var det wamingske våben. Tegningerne til dekorationen må være blevet sendt med skib til Kina, hvor stellet blev lavet. Herefter blev det færdige stel sendt til modtageren i København.
Andet ægteskab var med svigerinden
Antoinette Marie Warming døde allerede som 34-årig i 1813, men Frederik Warming blev ikke længe i enkestanden. Han giftede sig i 1816 med sin svigerinde, Anna Magdalene Berg.
Om Frederik Warmings andet ægteskab skyldtes kærlighed eller kynisme, er det svært at sige noget konkret om. Blot er det en kendsgerning, at den nye hustrus initialer efter vielsen også passede til hjemmets pryd, Det Warmingske Stel.
Stellet blev i familien
Stellet forblev længe samlet i familiens eje. I 1962 blev 131 dele sat på auktion i København. Siden er enkelte dele af og til kommet på markedet. Den Gamle By ejer Danmarks største samling - omkring 75 dele i alt.
Blå bog for Warming
Frederik Warming (1758-1820) blev ansat 1781 som matros i Asiatisk Kompagni i København. I 1784 var han voluntør i Negotien (det vil sige handelen), men avancerede 10 år senere til anden assistent på kinafarten. I 1800 blev han negotiechef.
Ostindisk porcelæn
Det porcelæn, som ostindiske kompagnier i Europa hjemførte fra Kina i 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, kaldes Ostindisk porcelæn.Udskibningshavnen var Canton (Guangzhou). Byen lå tæt ved de store porcelænsfabrikker i Ching-te Chen (Jingdezhen). Ostindiske stel var statussymboler i 1700-tallets København. Det vidner også om tætte handelsforbindelser mellem Kina og Danmark.