Åbner igen 10:00
Køb billet

Den Gamle Bys ældste bygning

Højstolpehuset den Gamle Bys ældste bygning, opført som pakhus o. 1550 i Østeraagade i Aalborg.

Det gule højstolpehus er det eneste bevarede og kendte eksempel på et hus med højstolper på både for- og bagside. I almindeligt bindingsværk er det vandrette tømmer gennemgående, men her er det de lodrette stolper, der går hele vejen op gennem de tre stokværk.

Denne byggeskik var den allertidligste form for bindingsværksbyggeri og har rødder i middelalderen.

Huset er genopført i Den Gamle By i 1946.

Hussponsor

Hussponsor for Højstolpehuset (tidligere kaldet Sadelmagerens Hus) er BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab.